Veteranfolket efterlyser nye kræfter
Dansk Veteran Traktor Klub holder generalforsamling på lørdag 5. marts.

Når Dansk Veteran Traktor Klub på lørdag den 5. marts holder sin generalforsamling sker det med en forhåbning om, at der kommer en tilgang af nye kræfter til bestyrelsesarbejdet. Klubbens aktivitetsniveau er i hvert fald højt, da der allerede er planlagt adskillige arrangementer hen over året.

»Det er kedeligt, at flere af dem, der er på valg, ikke ønsker genvalg, fordi de synes, at de har været med i mange år. Så bestyrelsen håber, at der kommer nye og friske kræfter til,« lyder det fra Dansk Veteran Traktor Klubs formand, Torkil Lund, i det seneste nummer af klubbens blad, Pioneren.

Generalforsamlingen holdes på lørdag 5. marts på Morten Korch Museet, Grønhøj Kro i Grønhøj ved Karup.

I kalenderen for i år er der allerede indlagt masser af ture og deltagelse i træf og udstillinger i både Danmark og udlandet.

Dansk Veteran Traktor Klub blev stiftet i 1987.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.