Video: Ny såmaskine halverer brændstoffet, og markerne bliver som golfbaner

En britisk Claydon Hybrid T6 begejstrer på ejendom i Nordjylland. Udgiften til brændstof er på det nærmeste halveret, og som en sidegevinst bliver markerne jævnere.

En markant billigere afgrødeetablering. Og med tiden jævnere marker.

Det er noget af det, der har fået bedriften St. Rysholt nær Dybvad lidt syd for Sæby i Nordjylland til at investere i en ny såmaskine, nærmere bestemt den britiske Claydon Hybrid T6.

Bedriften fik maskinen leveret tidligere på året, men har allerede gode erfaringer med Claydon, da man sidste år lejede en lignende maskine, blot i en fire meters version.

»Vi kan se på det hele, at vores brændstofforbrug bliver nogenlunde halveret, efter at vi har fået den nye maskine. Og med tiden bliver markerne næsten som golfbaner«, siger driftsleder på St. Rysholt, Simon Pedersen, da vi møder ham, mens han er i gang med såningen af vårbyg på den lerede, tørre jord nær Dybvad.

Det britiske mærke Claydon får bedre og bedre fat i det danske marked.

Lige nu kører der 36 Claydon i Danmark, og hos importøren, Dansk Maskincenter, Rimmerhus ved Videbæk, der fik importen i 2014, har man alene i år sat otte nye maskiner i sving.

Se videoen og hør Simon Pedersen fortælle om de nordjyske erfaringer med maskinen.

Læs mere i tillægget LandbrugsAvisen Maskiner torsdag 3. maj.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.