Masser af alternativer til »skodafgrøde«

Kernemajs, ærter og sukkerroer - og ikke foderhvede - er nogle af de afgrøder, man bør interessere sig for, mener virksomhedsrådgiver.

Skodafgrøde. Forsiden af sidste uges LandbrugsAvisen med budskabet om, at foderhvede bare aldrig bliver en god forretning, er faldet flere for brystet. Ét er at fælde dom over en populær afgrøde, men hvad skal man så dyrke i stedet? er der mange, der spørger.

»Det er der faktisk flere gode bud på i Tyskland,« fortæller virksomhedsrådgiver Per Kristensen fra Patriotisk Selskab, der i sidste uge deltog i konferencen for salgsafgrøder, Agri Benchmark i Berlin.

»På konferencen var der en udbredt opfattelse af, at de vesteuropæiske landmænd skal overveje andre afgrøder. Flere af dem bør man undersøge, om de også kan dyrkes herhjemme,« mener Per Kristensen:

»Man kan tydeligt mærke, at fokus er flyttet væk fra, at man kan fortsætte med raps og hvede i tyve år og så lade kemien tage de problemer, der opstår. Med resistente agerrævehaler er man nødt til at gøre noget. Et af de gode eksempler så vi i Magdeburg sydvest for Berlin. Her er man begyndt at dyrke kernemajs til svinefoder. Selv om Danmark er mere fugtigt, og der kan opstå problemer med toksiner i kernerne, er der altså også landmænd på Fyn, der har rigtig god erfaring med kernemajs,« fortæller Per Kristensen.

»Min pointe er, at vi bør interessere os for, hvad vi kan gøre anderledes. Vårafgrøder som majs, sukkerroer og ærter er på vej frem, og de tyske landmænd høster flotte udbytter. Det er jeg sikker på, at vi også kan i Danmark.«

Faktaboks

Vårsæd i sædskiftet

  • Hos landmanden Harald Isermeyer i Magdeburg, der ligger på højde med Hannover, er man gået over til at have godt 40 pct. vårafgrøder. Kernemajs giver op til 10 ton pr. hektar.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle