Medicin og undervognsbehandling finder vej til drikkevand

Man finder, hvad man leder efter i grundvandet – moderne målemetoder er meget fintfølende.

Når man leder efter pesticider i grundvand, finder man dem. I firserne satte man en grænseværdi på 0,1 mikrogram pr. liter, for det var detektionsgrænsen. Men i dag kan man måle noget, der er tusind gange mindre. Derfor kan man finde selv meget små mængder og langt under, hvad der er sundhedsskadeligt.

Det fortalte Nina Cedergreen, professor på Københavns Universitet på et debatmøde på Vestermølle i Skanderborg mandag aften.

Men man kan også finde alt muligt andet, hvis man tester for det.

I et italiensk forsøg, hvor man fik vandprøver fra hele Europa, testede man grundvandet for alt muligt indhold, som man ikke normalt tester for.

Resultatet var, at der var myggebalsam i 85 procent af alle europæiske boringer, kaffe i 83 procent, PFOA (som bl.a. findes i poser til microbølgepopcorn i 66 procent og ukrudtsmidlet atrazin i 55 procent af alle boringer.

Der var også stoffer fra undervognsbehandling, skizofrenimedicin og meget andet i en tocifret procentdel af boringerne.

»Men vi skal stadig drikke meget vand for at komme op på en koncentration, der er sundhedsskadelig. Derimod drikker vi 19 gange den acceptable daglige dosis (ADI) af kaffe og 41 ADI af alkohol i gennemsnit. Men vi drikker kun 0,4 procent af en acceptabel daglig dosis af pesticider,« sagde hun.

Mødet var arrangeret af Odder Skanderborg Landboforening og Vestermølle Møllelaug.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle