Mere økologisk mælk i Europa skærper konkurrencen

Af Ejvind Pedersen, chefkonsulent, erhvervspolitik, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer,

Produktionen af økomælk steg markant i de fem største producentlande i EU i 2017. Ifølge de foreløbige tal fra Mejeriforeningen blev der i Danmark produceret 575 mio. kg økologisk mælk. Det er ny rekord og en stigning på omkring 15 pct. i forhold til 2016. I år forventes stigningen at fortsættte til omkring 630 mio. kg.

I nabolandene var der ligeledes to-cifrede stigninger i øko-produktionen i 2017. I Tyskland blev der indvejet 930 mio. kg økomælk, svarende til +17 pct. Her forventes stigningen at fortsætte til 1,1 mia. kg i 2018. I Sverige steg den økologiske mælkeproduktion med 12 pct., mens stigningen i Frankrig og Østrig var hhv. 14 pct. og 12 pct.. I alle landene var det den hidtil største øko-produktion.

Nogen kan med god grund tænke: Hvor skal den øgede mælkemængde afsættes? Heldigvis er der øget efterspørgsel af økologiske mejerivarer på alle de vesteuropæiske markeder i både detailhandel og foodservice. Salget af øko-drikkemælk steg således med 12,2 pct. i Tyskland i 2017, ligesom der også var øget salg af smør og ost. Tyskland er det største og vigtigste eksportmarked for Danmark, men der må forventes skærpet konkurrence på nærmarkederne med de øgede mælkemængder. Det er derfor en god strategi, at både Arla og Thise i stigende grad også har fokus på eksport til både Asien, Mellemøsten og USA. Jo mere, der kan sælges uden for EU, jo bedre.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle