En rapport fra vandmiljø-eksperterne i DHI viser, at timing af miljøtiltag giver meget stor effekt. Men vandplanerne timer ikke tiltagene.
Landmænd ved, at det betyder meget for udbytterne at give afgrøderne gødning på det rette tidspunkt. Det samme gælder alger. Og da alger tildels lever af næringsstoffer fra landbruget, har det altså stor betydning for algeopblomstring i fjordene, hvis man kan mindske tilførslen af næringsstoffer, når algerne er der. Det viser en ny rapport fra DHI udført i Karrebæk Fjord.
Rapporten, der er bestilt af Landbrug & Fødevarer og Seges, og som blev præsenteret af DHI Group torsdag formiddag, viser at det ikke har ret stor effekt på algeindholdet at reducere kvælstofudledningen om vinteren. Effekten er 10-20 gange større om sommeren.
Det er interessant, for i vandplanerne opererer man blot med, hvor mange ton kvælstof udledningen skal reduceres om året. Ikke hvornår det skal ske. Det betyder, at man formentlig kan nøjes med at reducere N-udledningen langt mindre, end målet er i dag, hvis man altså timer det rigtigt. I Karrebæk Fjord skal udledningen reduceres fra 1.250 ton til cirka 900 ton årligt for at nedbringe klorofylindhold om sommeren ned. De nye resultater antyder, at langt mindre kan gøre det, hvis det sker på det rigtige tidspunkt.
Bombe under vandplaner
Ifølge Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, er analysen fra DHI en bombe under vandplanerne.
»Hvis man i vandplanerne havde taget højde for den viden, kunne samfundet formentlig spare resurser, fordi kvælstofindsatsen kunne målrettes det kvælstof, der giver problemer i algernes vækstsæson. Landbruget vile også få en mere fleksibel og intelligent miljølovgivning at arbejde under,« skriver han i en leder i LandbrugsAvisen.
Ministeriel interesse
Rapporten vækker også interesse i Miljø- og Fødevareministeriet.
»Der er da nogle interessante resultater og perspektiver, vi skal kigge nærmere på,« siger Christian Vind, afdelingschef i ministeriets departement. Samtidig understreget han, at DHI-rapporten er meget specifik for Karrebæk Fjord, som har specielle forhold for vandudskiftning og nedbør. Eller med andre ord: Det er ikke sikkert, at det gælder alle steder.
Han mener det er for tidligt at se på rækkevidden af, hvad DHI-rapportens resultater betyder for hele landet. Endelig peger han på, at det er positivt med nye muligheder, men det gør ikke vandplanerne mindre komplekse, at der er flere faktorer, der skal differentieres.
Kort opholdstid
Kendetegnende er det i Karrebæk Fjord, at vandets opholdstid er kort, og det er en vigtig parameter timingen af kvælstofreduktion. Desuden løber drænene under markerne i området tør om sommeren. Med andre ord har reduktion af landbrugets udledning næsten ingen effekt om sommeren. Hvor kommer kvælstoffet så fra? Det gør det fra spildevand og den naturlige baggrundsudledning, der også er lav.
Ergo kan det være meget svært at nå miljømålene ved at reducere N-udledningen.
Ifølge landskonsulent Flemming Gertz, Seges, bør man overveje andre virkemidler.
»Hvis man ikke kan reducere mere kvælstof om sommeren, kunne man overveje fosfor. Forårets algeopblomstring er forforbegrænset. Dér vil minivådområder hjælpe, fordi de samler fosfor op, der ellers vil ophobes i fjorden hen over vinteren og bidrage til algeopblomstring om foråret,« siger han.
Behov for flere undersøgelser
Ifølge Anders Erichsen og Jesper G. Dannisøe, begge fra DHI Group, der står bag rapporten, er analysen baseret på modeller, og det er endnu for tidligt at sige, hvor meget resultaterne kan generaliseres til resten af landet. Det vil kræve flere analyser.
Læs mere i LandbrugsAvisen i dag torsdag
