Merrild: Vi har ikke nikket til blå kort

Det blå kort kan laves om og var til for at tilfredsstille EU.

Landbrug & Fødevarer har ikke nikket ja til »det blå kort.«

Det slog Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, fast med syvtommersøm, da Sektion for større Jordbrug holdt årsmøde tirsdag eftermiddag som svar på et spørgsmål fra salen.

Der var fra medlemmerne en dyb bekymring for det, der er blevet kaldt det blå kort, som indgår i landbrugspakken, og viser, hvor man skal reguleres mere på kvælstof end andre steder.

»Der sidder nogle, der har tegnet kortet, der har et kæmpe problem,« understregede Merrild.

Frederik Lüttichau, formand for Sektion for Større Jordbrug slog allerede i sin beretning fast, at:

»Det blå kort er forfærdeligt, utilstedeligt og out of place, men vi har mulighed for at påvirke det fremadrettet, og det vil være en hovedprioritet,« sagde han.

Den målrettede regulering starter nemlig først i 2018.

Intet kort - ingen landbrugspakke

Ifølge Rene Christensen, formand for Folketingets fødevareudvalg, der også deltog i mødet, var det blå kort nødvendigt for, at der ikke skulle komme en boomerang fra EU og ødelægge landbrugspakken.

»Man har et kæmpe ansvar, når man sidder bag rattet i en stor traktor«Teknik 8. december · 10:26

»Vi var nødt til at få regnearkene til at gå op med et bud på, hvor vi er i dag, hvor vi skal hen, og hvordan vi skal komme derhen,« sagde han.

Det blå kort, der er mørkeblåt der, hvor man skal reducere udledningen mest, og lyst der hvor man skal reducere mindst, er dog ikke statisk. Det kan ændres.

»Går det godt, når vi begynder at måle udledningen, bliver kortet lyst, men går det skidt, bliver det mørkt,« sagde Rene Christensen, der tilføjede:

»Jeg forstår godt, at hvis man bor på den mørke del, så er det ikke sjovt. Men nogen vil blive ramt af en ny regulering. Sådan er det også at være politiker, vi bliver heller ikke altid strøget med håret.«

 

Bygger på retentionskort

Ifølge Frederik Lüttichau kender erhvervet ikke til det faglige grundlag for det blå kort. Rene Christensen kunne dog løfte sløret. Det bygger bl.a. på de retentionskort, der blev fremlagt sidste år, og som blev kritiseret for stor usikkerhed.

»Det er uretfærdigt, men det blå kort fremmede sagen og uden det havde vi ikke stået her i dag og sagt at vi får mere gødning,« sagde Rene Christensen.

Mere om temaet

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

I julesangen "Sikken voldsom trængsel og alarm" får lænkehunden ekstra?

  • Risengrød

  • And

  • Gås

  • Sul

Det var rigtigt

Det var forkert