Miljøordfører fra S fortsætter kritik af landbrugspakken

Bekymrende, at man forlod et sæt virkemidler til regulering før et nyt sæt var på plads, lød det på konference om fremtidens landbrug.

Landbrugspakken med de 16 punkter, som var meget ønsket af landbruget, skulle ikke have været vedtaget, før alternative virkemidler var på plads. Og den skulle haft et større flertal bag sig i Folketinget.

Sådan lød et par af kritikpunkterne mod regeringen og fødevareminister Eva Kjær Hansen, på konference om Fremtidens Landbrug - i lyset af landbrugspakken, som bl.a. Det Økologiske Råd var arrangør af, på Aarhus Universitet.

»Jeg vil snarere sige Fremtidens Landbrug - i skyggen af landbrugspakken,« sagde miljøordfører Maja Panduro, Socialdemokraterne.

»Der er grund til at være bekymret for aftalen om pakken. Dels fordi den hviler på et meget smalt parlamentarisk grundlag, dels fordi man virkelig presser citronen i forhold til EU-lovgivningen. Dermed skaber man ikke de stabile rammer, som det ønskes fra alle sider.«

Overoptimistisk regnskab

Ifølge Maja Panduro er der en betydelig risiko for, at den danske regering får en sag på halsen i EU for ikke at overholde nitratdirektivet.

»I så fald bliver det op til en kommende regering at rydde op efter den nuværende, hvis kvælstofregnskabet er overoptimistisk, hvilket jeg mener, det er. Den yderligere risiko er en manglende godkendelse af landdistriktsprogrammet, hvilket kan koste os milliarder. Det er uklog politik i forhold til at skabe stabile rammer,« sagde Maja Panduro.

Hun vil dog ikke true med, at en eventuelt kommende socialdemokratisk ledet regering vil rulle landbrugspakken tilbage.

»Det er ikke seriøst at spå om, hvad der vil ske i et sådant tilfælde, for ingen ved, hvordan situationen vil være til den tid. Men en bred aftale havde været betydeligt klogere - desværre kunne vi ikke nå ministeren i spørgsmålet om samtidighed og målrettet regulering.«

Udtagning en mulighed

Det Økologiske Råd og forskerer fra Aarhus og Københavns universiteter fremlagde på konferencen fire scenarier for en fremtidig bæredygtig udvikling i landbruget frem til 2030. De fire scenarier vægter elementer som produktionstype, struktur, økologi, natur, energi og klima forskelligt, men de opererer alle med udtagning af en del af landbrugsjorden, nemlig op til cirka 25 pct. - typisk bestående af de mest sårbare og svært dyrkbare arealer.

Miljøøkonom Alex Dubgaard, KU, fremlagde beregninger, hvor han slog fast, at en sådan udtagning ikke vil koste det store, hvad angår beskæftigelse eller indtjening.

»Der er rigeligt med fødevarer på verdensmarkedet. Og et lille fald i eksporten fra landbruget, kan den stærke danske økonomi sagtens klare,« sagde Ole Dubgaard.

Ingen af scenarierne foreslår 100 overgang til økologi.

»Vi har valgt op til cirka 50 pct. økologi, for i perspektivet 2030 eller 2050 ser vi det ikke som økonomisk realistisk at omlægge hele Danmark - og samtidig forbyde konventionel import af fødevarer,« siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd.

»Samtidig erkender vi, at økologi har nogle udfordringer, hvad angår klima og vandmiljø, som gene skal løses.«

Faktaboks

Fire fremtidsscenarier

  1. Grøn Vækst
  2. By & Land
  3. Et biobaseret samfund
  4. En rig natur.
  • Se mere på: fremtidenslandbrug.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle