Mindre fald i et presset marked

Den østrigske maskinproducent Pöttinger har afsluttet regnskabsåret med et mindre fald i omsætningen.

Med et mindre fald i omsætningen på seks procent er Pöttinger fortsat på rette kurs, meddeler koncernen i en pressemeddelelse i forbindelse med afslutningen af regnskabsåret 2015/2016.

Græssektoren, som udgør en betydelig del af omsætningen hos Pöttinger, er presset på indtjeningen, men Pöttinger har formået at erstatte dette tab ved et øget fokus på redskaber til jordbearbejdning samt såmaskiner. Således udgør redskaber til jordbearbejdning og såning 28 procent af omsætningen.

I det netop afsluttede regnskabår 2015/2016 har Pöttinger med 1.700 ansatte omsat for 301 mio. euro, svarende til cirka 2,2 mia. kroner. Resultatet på bundlinjen oplyser den privatejede virksomhed ikke.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle