Minilæsser uden os og larm

Batteridreven læssemaskine fåt Agromek-pris for at fremme godt arbejdsmiljø.

En almindelig minilæsser, der kører på diesel, oser og støjer. I hvert fald hvis man bruger den indendørs.

Og det gør man faktisk tit i landbruget, hvor man kører i stalde, foderlader og maskinhuse.

Derfor er Stemas Maskinsalg A/S’s nye batteridrevne foderlæsser et fremskridt.

»Tidligere skulle man tænke udluftning hele tiden for at undgå os og støj,« siger Robert Kjærgaard, salgschef, Stemas Maskinsalg A/S.

Prisudvalget har også netop lagt vægt på, at den batteridrevne læssemaskine er meget velegnet til indendørs brug og kan fremme et godt arbejdsmiljø.

To timer på en opladning

Læssemaskinen kører to timer med fuld belastning, før den skal oplades. En anden fordel er, at den er let at vedligeholde, blandt andet fordi man slipper for olieskift.

Det er også med til at gøre den konkurrencedygtig i forhold til en dieseldreven minilæsser. For batteriet er dyrere, men vedligeholdelsen er billigere.

Robert Kjærgaard vurderer, at batteridrevne læssemaskiner vil være fremtiden i mange erhverv.

»Det går den vej inden for mange erhverv. Det er ligesom med elbiler,« siger han.

Udvalget, der har peget på den batteridrevne minilæsser til Agromek-prisen 2014, består af landmænd og andre brugere og er vurderet i forhold til, hvad de mener får størst betydning i praksis.

Faktaboks

  • Prismæssigt ligger den batteridravne minilæsser på niveau med en dieseldreven
  • Den kan klare to timers arbejde på en opladning
  • Fordelen er mindre os og støj ved arbejde i stalde

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle