Minkavler: Vi tager risikoen - og ser ’lyst’ på fremtiden

I syv år har der stort set ikke været mørke mink på Finn og Annettes farm i Spøttrup.

Uanset hvor øjet kikker hen, er det lyse mink der fanger blikket. Der er ingen sorte mink. Og brune skal man lede længe efter for at finde i hallerne hos Finn og Annette Toft Madsen.

Ikke mindre end 98 procent af farmens dyr er lyse typer. Sådan har det været på farmen i Spøttrup ved Skive lige siden 2009.

Og sådan kommer det også til at se ud i hvert fald i år med, fortæller Finn Toft Madsen, der driver Bispegaardens Mink sammen med sin kone, Annette, og en medhjælp.

»Vi producerer cirka 15.000 skind om året. Rundt regnet har vi 5.000 af hver af de tre typer Pearl Beige, Silverblue og Silver Cross. Og det fortsætter vi med indtil videre,« siger Finn Toft Madsen.

Der er såmænd heller ikke nogen grund til at ændre ret meget på den fordeling. For netop de tre minktyper høster nogle af de højeste priser på Kopenhagen Furs auktioner.

At de lyse skind har fået så fremtrædende en plads på Bispegaarden, skyldes hverken særlig klogskab eller en overnaturlig evne til at se i spåkuglen og forudsige, hvilke skind der sælges til de bedste priser.

Forklaringen skal nærmere findes i en god blanding af lyst til at prøve noget nyt, at gå egne veje - og dertil en god portion held.

»Vi er ikke specielt dygtige. Vi har heller ikke særlige evner til at forudsige, hvad der sker i fremtiden. Tværtimod. I stedet har der nok været en pæn portion held med i spillet, og at vi tør tage det, jeg vil kalde ’kalkulerede’ chancer,« forklarer Finn.

Mange pelsede Pearl

Med kalkulerede mener han, at beslutningerne ikke bare hentes ud af den blå luft, men at han og Annette overvejer tingene grundigt, inden de tager en beslutning.

Da de valgte at satse på Pearl i 2000, var det blandt andet fordi, de havde set, at prisen faldt, og mange pelsede Pearl.

»Dengang havde vi kun et lille hjørne med Pearl. Men da vi kan lide at prøve noget utraditionelt, valgte vi at gå mod strømmen og satse mere på Pearl,« fortæller Annette Toft Madsen.

Nogenlunde det samme skete i 2009. Prisen på Silver Cross faldt, og efter at have vendt og drejet mulighederne valgte Finn og Annette at skrue maksimalt op for Silver Cross i forventning om, at andre avlere droslede ned.

Som forudsagt, så droslede de andre avlere ned, og i årene derefter leverede Finn og Annette på nogle af auktionerne mellem 15 og 20 procent af alle de Silver Cross-skind, der blev solgt i Glostrup.

Den tredje og sidste lyse farve i hallerne er Silverblue. Den kom for alvor ind i på Bispegaarden i 2002, efter at Finn havde studeret salgstallene fra auktionerne i Glostrup. Der havde han bemærket, at der var en tendens til, at de russiske opkøbere ville have blå skind.

Set i bakspejlet har strategien med at producere udelukkende lyse skind ikke været så tosset.

Historisk institut lukker: Dyrlæge-formand kalder det beklageligt 18. oktober · 07:00

De seneste fem år er gennemsnitsprisen for Finns og Annettes solgte skind steget til at ligge henholdsvis 2, 12, 11, 22 og 42 procent over Kopenhagen Furs gennemsnitspriser. På auktionen sidste år fik de i gennemsnit for Pearl Beige, Silverblue og Silver Cross henholdsvis 407, 417 og 556 kr. for tæverne og 560, 608 og 830 kr. for hannerne.

Men som Finn understreger, så kan det gå galt med prisen på lyse skind allerede på den næste auktion om to uger.

»Det er en risikabel typefordeling, vi har, og en dag brænder vi os måske. Det er vi klar over. Og vi er indstillet på at tage den lussing, det kan give rent økonomisk. Til gengæld kan vi hurtigt stille om og fylde burene med andre typer som eksempelvis brune, glow, mahogany og palomino, hvis det bliver nødvendigt,« siger Finn Toft Madsen.

Hvornår de skifter typer, kan han ikke sige præcist.

»Måske det går godt fire eller fem år endnu. Det kommer an på mange ting, som alle er uforudsigelige,« siger Finn.

Noget af det, der optager Finn og Annette allermest, er at gøre det daglige arbejde på farmen så let og enkelt som muligt. Det har meget større prioritet end at gå efter høje priser, for de holder begge to af simple og nemme løsninger.

»For os er det meget vigtigt, at tingene er lette at arbejde med,« siger Annette Toft Madsen.

Derfor fodrer de ikke individuelt men med portionering, så de får en ensartet stamme af dyr. De synes, at individuel fordring er for besværlig. Især når det ikke er den samme, der kører fodervognen hver gang.

Og udvælgelsen af avlsdyr sker efter nogle meget enkle principper og uden at se på dyrenes familieforhold.

De fem procent af tæverne, der taber sig hurtigst i december-januar, får en hvid klemme, der markerer, at de kun skal have et kuld hvalpe mere. Og de fem procent af tæverne, der er fedest og mest ugidelige fra februar og frem til parring, markeres med en blå klemme, der også betyder, at de kun skal have et kuld hvalpe mere.

Derudover frasorteres alle hvalpe fra kuld under seks hvalpe ved ungtæver og hvalpe fra kuld under syv ved 2. års-tæver.

Ingen 3. års-tæver

De tæver, der får lov til at fortsætte i avlen, er 1. års-tæver med mindst fem hvalpe. Alle 2. års-tæver pelses, og der er ingen 3. års-tæver på farmen.

»Vi går også efter at vælge dyr, der er rolige. Derfor sætter vi altid avls-tævehvalpene i gruppeindhusning, hvor de går fire sammen. Og avls-hanhvalpene bliver sat sammen med gamle tæver.«

Ved siden af farmen går Finn Toft Madsen og ’makker lidt’ med foder. Han er med i bestyrelsen for Tværmose Fodercentral på 10. år, og han er foderansvarlig sammen med driftslederen. Desuden er han næstformand i Dansk Pelsdyr Foder.

»Foder er den største udgift i minkavlen. Så jo, det mener jeg bestemt, at det er værd at bruge tid og energi på,« slutter Finn Toft Madsen.

Faktaboks

Bispegaardens Mink

  • Tæver: 2.900
  • Typer: Pearl Beige, Silveblue og Silvercross
  • Hvalpe pr. tæve: 5,6
  • Ansatte: 1
  • Eget pelseri
  • Jord: 30 hektar

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu