Minkavlere støtter mode i Midtjylland

Nyt initiativ skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser.

Minkavlernes auktionshus Kopenhagen Fur har indgået en treårig aftale med det midtjyske vækstinitiativ Headstart Fashion. Aftalen skal hjælpe modevirksomheder og iværksættere i Region Midtjylland til at opnå vækst.

Headstart Fashion, der siden 2013 har arbejdet for at skabe vækst og arbejdspladser i regionen, har indgået en treårig aftale med Kopenhagen Furs Internationale Center for Kreativitet, KiCK, der arbejder på at fremme viden, innovation og vækst i den kreative branche. Aftalen skal være hjælpe til med at skabe gode rammer for regionens modevirksomheder.

»I KiCK fokuserer vi benhårdt på at skabe vækst og fremdrift i Danmarks kreative branche, og derfor er samarbejdet med Headstart Fashion helt oplagt. Samarbejdet vil hjælpe til at bygge bro til modebranchen, og vi ser også frem til at lære af Headstart Fashions vækstarbejde og til at samarbejde om at skabe rammerne for, at regionens modevirksomheder kan opnå succes,« siger leder af KiCK, Michael Stadi.

Økonomi - og en alliance Den nye aftale med Kopenhagen Fur er ikke kun en økonomisk saltvandsindsprøjtning for Headstart Fashions arbejde. Aftalen er også en alliance, der gør det muligt at eksponere danske modevirksomheder på vækstmarkeder som eksempelvis Kina, hvor Kopenhagen Fur har et særdeles stærkt og velforgrenet netværk.

»Det har enorm stor betydning for et initiativ som Headstart Fashion, at Kopenhagen Fur ønsker at bidrage med deres ekspertise. Kopenhagen Fur er et flagskib inden for dansk mode og design, og deres viden vil uden tvivl bidrage til at styrke arbejdet med at fremme væksten blandt regionens modevirksomheder. Som det første forventer vi at arrangere masterclasses i samarbejde med KiCK, og vi glæder os meget til at løfte sløret for de kommende aktiviteter,« siger Christian Chapelle.leder af Headstart Fashion.

Det er ikke oplyst, hvor mange penge Kopenhagen Fur bidrager med til Headstart Fashion.

Emneord

pelsdyravl

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle