Minkavlere stod i kø for at tale med Eva Kjer Hansen

Der var frustrerede minkavlere blandt de borgere, der i går mødte Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen til træffetid på Agroskolen i Hammerum

Spørge- og diskussionslysten var stor, da Miljø og Fødevareminister Eva Kjer Hansen tirsdag havde inviteret til træffetid på Agroskolen i Hammerum. Det skriver Herning Folkeblad. 

Emnerne spændte vidt, og det var især de lokale minkavlere, der havde været tidligt oppe for at møde ministeren. En af dem var Kaj Bank Olesen, som er utilfreds med, at Herning Kommune har givet tilladelse til at placere vindmøller 320 meter fra hans minkfarm i Vildbjerg.

"Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig; Mener miljøministeren, at det er rigtigt, at dyr skal mishandles," spurtge Kaj Bank Olesen.

"Møllerne bevirker, at minkene går amok. De slagter simpelthen hinanden. Der er født hvalpe derude uden ben og uden hud. To år i træk har de stakkels dyr gjort det," fortalte minkavleren.

Ifølge Herning Folkeblad lovede Eva Kjer Hansen i sit svar til Kaj Bank Olesen at kigge på, om der skal ændres i loven om afstand til dyrehold.

Eleverne fik også spørgetid

Flere af eleverne på Agroskolen fik også mulighed for at stille ministeren spørgsmål. De ville blandt andet høre, hvorfor der er mere støtte til økologer end konventionelle landmænd. 

"Det ved jeg heller ikke, om der er. Den tidligere fødevareminister, Dan Jørgensen, havde meget fokus på økologi, men jeg er meget opsat på at sikre lige vilkår," lød svaret fra Eva Kjer Hansen til eleverne. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle