Når dyreejeren ikke kan betale – træder dyrlægen til

Dyrlæger har i mange situationer pligt til at hjælpe dyr, selv om ejeren ikke kan betale.

En dyreejer kommer ind i en dyreklinik med et sygt eller tilskadekommet dyr. Samtidig giver ejeren udtryk for ikke at kunne betale for behandlingen. Der kan være tale om et brækket ben, som skal sættes sammen, eller alvorlige fødselsvanskeligheder, som kræver et akut kejsersnit. Dyrlægen har her ifølge lovgivningen pligt til at yde dyret den fornødne hjælp. Men den hjælp kan også have form af en aflivning.

 

Dyrlægens dilemma

Sådanne situationer er ikke usædvanlige for landets dyrlæger.  Ifølge en ny undersøgelse fra Københavns Universitet SUND oplever tre ud af fire smådyrspraktiserende dyrlæger flere gange om måneden, at kunder ikke kan betale, skriver Den Danske Dyrlægeforening i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser samtidig, at dyrlægerne er villige til at hjælpe disse ejere og deres dyr langt ud over, hvad lovgivningen kræver. For eksempel er det næsten 70 procent af de adspurgte dyrlæger, der stillet over for en situation med en ejer, hvis hund har fødselsbesvær, vil vælge at foretage kejsersnit, selv om det er højest usikkert, om ejeren nogen sinde kommer til at betale.

Mere omfattende end ventet

Professor Peter Sandøe, som er en af forskerne bag undersøgelsen, fortæller, at problemets omfang kom bag på ham, og at han også var forbavset over, i hvor høj grad de danske dyrlæger er villige til at risikere deres indtjening for at komme syge dyr og deres ejere til hjælp. Samtidig viste undersøgelsen dog også, at dyrlægernes vilje til at hjælpe afhænger meget af den konkrete situation. Er der fx tale om en kat, der er blevet kørt over, vil de fleste dyrlæger nøjes med at tilbyde en aflivning, hvis ejeren giver udtryk for ikke at kunne betale, fortæller Peter Sandøe.

Fjerkræavler: Prøvegebyrer æder vores lyst til udvide 23. marts · 06:10

Dyrlæge anbefaler forsikring

Undersøgelsen peger på et dilemma, som dyrlægen står i. For på den ene side er der ejerens forventninger og dyrlægens eget ønske om at give dyret den bedst mulige behandling. Og på den anden side er der hensynet til økonomien i dyrlægepraksissen.

"Det er både sympatisk og empatisk af dyrlægerne at hjælpe udover, hvad de er forpligtede til," siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen. Men er det alene dyrlægens ansvar at tage sig af dyr i akut nød?," spørger han.

Nogle vil sige, at man altid kan løse problemet med en aflivning. Men hunde og katte sidestilles i stadig højere grad med familiemedlemmer, og derfor er det også ekstra ulykkeligt, når dyreejere ikke har pengene, hvis uheldet er ude. I den situation lægger vi det så over til den enkelte dyrlæge at tage vare på sagen.

"Måske burde vi i højere grad lægge pres på dyreejerne for at få dem til at forsikre deres dyr, så de er sikret behandling ved kritiske lidelser. Måske skulle sygeforsikring endda være et obligatorisk krav for at have lov til at eje en hund. Det er under alle omstændigheder ikke rimeligt at lægge problemet over på den erhvervsdrivende, som dyrlægen jo er," siger Carsten Jensen.

Peter Sandøe vil gerne være med til at slå et slag for, at flere hunde- og katteejere gennem sygeforsikringer sikrer sig mod uforudsete dyrlægeudgifter. Han tror dog ikke på, at det vil være muligt at få politikerne til at lovgive om, at alle hunde- og katteejere skal have en sygeforsikring.

Nogle steder i udlandet er der store velgørende organisationer, som yder hjælp til ejere af syge hunde og katte, som ikke selv har råd til at betale for dyrlægehjælp. Det kunne også være noget, som vandt frem herhjemme, siger Peter Sandøe. Han mener dog, at det fortsat vil være en løbende udfordring for de praktiserende dyrlæger selv at skulle håndtere det beskrevne dilemma mellem etik og indtjening.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu