Forskere har set på kvælstof- og fosforvirkemidler i syv europæiske landområder, uden at finde nye til danske forhold.
Frem til 2021 skal den generelle regulering af kvælstofudledningen suppleres med mere målrettede virkemidler. Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet arbejder derfor på at udvikle og undersøge virkemidler, som reducerer udvaskningen af næringsstoffer fra dyrkningsarealer til vandmiljøet.
Aarhus Universitet, DCA, har blandt andet været på udkig efter nye virkemidler i udlandet.
Danmark gode til at afprøve nyt
Martin Thorsøe, som er en af forskerne bag undersøgelsen, er ærgerlig men ikke overrasket over resultaterne:
»Undersøgelsen har vist, at der ikke anvendes flere eller bedre virkemidler i de undersøgte landområder i forhold til Danmark, faktisk er Danmark blandt de bedste til at afprøve og indarbejde nye virkemidler. Vi fandt heller ikke forslag til nemme og hurtige godkendelsesprocesser for udvikling og implementering af nye virkemidler. Flere steder virker det snarere som om, at godkendelsesprocessen ikke giver landmændene nær de samme muligheder, som vi har i Danmark«, siger han.
Han peger på, at der i flere lande er en proces i gang med henblik på at sikre at lovgivningen lever op til EU’s regelsæt:
»Der er stor bevægelse på området i øjeblikket. Danmark er blevet beskyldt for at overimplementere; måske er det snarere de andre lande, som hidtil har underimplementeret«, siger Martin Thorsøe.
Forskel i rådgivning
Den største forskel mellem de undersøgte lande ligger særligt i udformningen af den rådgivning, som myndigheder og politikere modtager. Flere steder er der nedsat »ekspert-råd« bestående af repræsentanter fra de institutioner, der arbejder på næringsstofområdet. Det kan imidlertid være vanskeligt i alle tilfælde at have den bedste ekspertise i rådene.
Styrken ved det danske system ligger derimod særligt i, at centrale forskere altid inddrages tidligt i processen, og at der er lagt vægt på at dokumentere virkemidler og målinger i felten, før de bringes i anvendelse.
Undersøgelsens anbefalinger
Forskergruppen bag undersøgelsen peger dog også på nogle områder, hvor Danmark kan lære af de andre lande:
For det første er det i godkendelsesprocedurerne vigtigt at vurdere virkemidlerne ud fra en helhedsbetragtning. Det vil være en stor fordel at inddrage flere aspekter omkring biodiversitet, jagt og klimaeffekter i vurderingen og implementeringen af nye næringsstof-virkemidler.
Danmark kan også blive bedre til at have en inddragende dialog med de berørte landmænd og andre berørte aktører. Det er blandt andet i forhold til at tage hensyn til den virkelighed, som landmanden er i.
Forskergruppen peger også på, at det vil være en fordel at udvikle en fælles erfaringsopsamling på tværs af lande omkring nye virkemidler og implementering af vandrammedirektivet i det hele taget.
Endelig anbefaler forskergruppen, at der ikke laves standardprocedurer for godkendelse af nye virkemidler, men at godkendelsen beror på en individuel vurdering af de enkelte virkemidler.
Læs rapporten her
Martin Hvarregaard Thorsøe; Tommy Dalgaard og Morten Graversgaard: DCA Rapport nr. 104 Nabotjek af kvælstof- og fosforvirkemidler. Hele rapporten kan læses her
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport104.pdf
lft
