NaturErhverv klar med handlingsplan mod kartoffelbrok

Efter fund af den sjældne og frygtede kartoffelsygdom, kartoffelbrok, som Danmark har været fri for i mange år, har NaturErhvervstyrelsen nu lavet en handlingsplan.

NaturErhvervstyrelsen er forpligtet til at afgrænse fundets udbredelse, håndtere udbruddet så spredning af smitte forhindres og sikre at eksisterende smitte inddæmmes.

Derfor iværksætter styrelsen nu en række foranstaltninger:

  • Marker, der er smittede  må ikke dyrkes med kartofler i en årrække.
  • Der etableres en bufferzoner om de smittede arealer, hvori der kun må dyrkes resistente kartoffelsorter.
  • Der udføres afgrænsende undersøgelse i udvalgte marker omkring fundet. Da fundet er gjort meget sent på året, foregår de afgrænsende undersøgelser ved at udtage og undersøge jordprøver.

I 2017 udføres en intensiveret og risikobaseret overvågning for kartoffelbrok i en overvågningszone omkring en kartoffelmelsfabrik i Midtjylland.

Ved fund af kartoffelbrok har man pligt til at melde det til NaturErhvervstyrelsen.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.