Negativ psykologi har ramt mælkepriserne

»Vi har brug for en ny form for styring af mælkepriserne. Og vel at mærke en intelligent form for styring, der går direkte til leverandører.«

Det mener formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), Kjartan Poulsen, der - mindre end en måned efter, at EU’s mælkekvoter blev afviklet og gav mælkeproduktionen fri - beder EU smide en ny redningskrans ud til producenterne i landene.

»Resultatet vil ellers være et kæmpestort overskud af mælk og dermed bundpriser til os producenter. Sådan virker det frie marked. Og allerede med den nuværende mælkepris formår 80 procent af danske mælkeproducenter ikke at tjene penge,« konstaterer Kjartan Poulsen.

Hans frygt for yderligere fald i priserne baserer sig bl.a. på de seneste auktioner over mejeriråvarer på Global Dairy Trade (GTD), hvor priserne er styrtdykket. Eksempelvis skummetmælkspulver er handlet til de laveste priser i auktionens historie.

Kun 1 pct. mere mælk

Også Arla har varslet en øget risiko for »negativ udvikling« hen over sommeren 2015. Men ifølge koncerndirektør Jais Valeur, Arla Foods, giver de aktuelle fakta om mælkemarkedet ikke grundlag for så drastiske skridt som at bede EU om ny regulering.

»Der er især tale om, at en negativ psykologi har ramt markedet,« siger Jais Valeur.

»Fakta er, at EU’s prognose for mælkeproduktion kun forudser en stigning i 2015 på en procent i forhold til 2014. Der er tale om en opbremsning i forhold til 2014, hvor stigningen var flere gange større. I Arla modtager vi to procent mere mælk end i 2014. Desuden har vi en positiv effekt af stigningen i dollarkursen, mens det vejer negativt, at vi nu har en flad vækst på det kinesiske marked.«

Mærkevarer vejen frem

Jais Valeur påpeger, at den nævnte GDT-auktion i meget stort omfang kun afspejler råvareprisen ved handel mellem New Zealand og Kina.

»Den præges dermed stærkt af den svagere afsætning i Kina, men den bruges over hele verden som et redskab til at trykke mælkepriserne. Den er en del af den negative psykologi,« siger Jais Valeur.

»Vores svar i Arla er at fortsætte vores strategi i retning af at skabe flere højt forarbejdede mærkevarer, fordi de er mindre prisfølsomme end bulkvarer. Og ad den vej lykkes det for os at udbetale en fornuftig mælkepris i forhold til vores konkurrenter.«

Nej til national støtte

Kjartan Poulsen fra LDM ser tegn på, at flere lande - som det er sket før i historien - vil gribe til nationale støtteordninger for at redde producenternes økonomi. Og det vil være til skade for Danmark, hvor den slags støtte anses for politisk helt urealistisk.

Jais Valeur er enig i, at der er kræfter i EU, der arbejder for national eller regional støtte.

»Men det skal vi naturligvis modarbejde. Vi har nemlig stor fordel af den fælles landbrugspolitik i kraft af, at vi på en række områder er de dygtigste, og i den sidste ende er det de dygtigste, der vinder,« siger koncerndirektøren.

»Men vi ved, at uden kvoter vil prisudsvingene blive større, og det er svært at klare på de bedrifter, som desværre kæmper med for høj gæld.«