"Vi må konstatere en tilbagegang på 3,4 procent i antal aktive medlemmer, og det er selvfølgelig skidt. Men som udviklingen går, må vi vel glæde os over, at det er mindre end Dansk Landbrugs samlede gennemsnitlige tilbagegang og klart under de lokale landboforeningers.

Det er måske derfor, de er sådan ude efter vores kunder og medlemmer. Jeg husker et medlemsblad, hvor man brugte en af vores tidligere medarbejdere til at fortælle om, hvor skidt det står til hos os, i hvert fald på det folkevalgte plan. Jeg husker en landboforening som i deres blad har brugt en af vores tidligere kunder til at fortælle, hvor glad han var for at være skiftet.

Ikke fordi han havde noget at udsætte på vores rådgivning, men mest fordi det var tættere på. Nu kom han så meget sjældent på kontoret, og han drev vist for øvrigt heller ikke landbrug mere. Men hvis han havde gjort, og hvis han skulle have været hen på kontoret, så var det godt.

Vi har bestemt ikke noget imod lidt konkurrence, og vi vil bestemt også gerne rende med nogle af landboforeningens kunder og medlemmer. Men jeg håber, at vi kan gøre det lidt mere raffineret. Det er noget, vi fortsat vil arbejde på i 2007. Ikke kun i forhold til landboforeningernes medlemmer men også alle dem, som slet ikke er med i Dansk Landbrug. Det er måske i virkeligheden de sjoveste at få fat på.

Det giver i hvert fald ingen tilgang længere oppe i systemet hverken det rådgivningsmæssige eller det politiske, at vi bare stjæler fra hinanden!"

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle