LA presser på for ny vandløbslov

Liberal Alliance har genfremsat beslutningsforslag B145 om ny vandløbslov.

Danskerne har levet alt for længe med alt for mange oversvømmelser. Det mener Carsten Bach, miljøordfører for Liberal Alliance (LA.)

Han undrer sig over, at det tilsyneladende trækker i langdrag med en ny vandløbslov fra regeringens side, skriver han i et debatindlæg på Altinget.

I efteråret gav Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ellers udtryk for, at der var brug for en ny vandløbslov og da regeringen var i opposition fremsatte partiets vandløbsordfører Kristian Pihl Lorentzen en beslutningsforslag B145 der skulle være med til at få styr på de stigende vandmasser.

!Årsagen til ministerens usikkerhed kendes ikke, men det kan da ikke være de oversvømmelser, vi oplevede i juledagene eller de vintervåde marker, som vi lige nu ser mange steder rundt omkring i landet. Usikkerheden skal nok nærmere findes i, at Venstre-regeringen ikke kan multitaske, men i stedet skynder sig langsomt og kun arbejder med at løse et problem af gangen,« skriver Carsten Bach.

Det er uheldigt, mener han, for oversvømmelser koster dyrt både for grundejere, lodsejere og kommuner. Desuden giver det tab i landbruget.

Han påeger, at ikke alene landbrugets organisationer og Landsforeningen Danske Vandløb, men også KLhar ytret ønske om en lovændring.

Jysk storfusion: Rådgivningsselskab fyrer direktørØkonomi 29. juni · 14:11

Ifølge Carsten Bach er det essentielt for LA, at en revideret lovgivning opprioriterer vandafledning, så det som minimum ligestilles med natur- og miljøhensyn, når vandløbene vedligeholdes. Samtidig skal natur- og miljøhensyn vurderes i forhold til personlige og samfundsøkonomiske tab ved en mindre effektiv vandafledning, mener han.

»Tålmodigheden er snart opbrugt, og det er på tide at hjælpe regeringen lidt på vej med et velment skub. Derfor har jeg nu genfremsat beslutningsforslag B145 i skærpet version,« siger han.

 

Venstres vandløbsordfører, Kristian Pihl Lorentzen, regner med, at sker noget i forhold til lovgivning om vandløbene efter sommerferien.

 

Læs mere i LandbrugsAvisen i morgen 12. februar 2016

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu