Søren Pape: Landmænd skal ikke betale ny miljøregning

Søren Pape Poulsen siger, at landbruget ikke skal bøde for, at Eva Kjer Hansens beregninger er uklare.

 

Landmænd skal ikke betale for de ekstra miljøtiltag, som De Konservative nu vil kræve oveni landbrugspakken.

Partiformand Søren Pape Poulsen, Konservative, understreger over for Landbrugsavisen.dk, at partiet bakker op om landbrugspakken, da den er god for dansk landbrug for samfundet. Søren Pape Poulsen understreger, at landbrugets konkurrenceevne ikke må skades.

Indgået en aftale

»Det er vigtigt for mig at slå fuldstændig og aldeles fast med syvtommersøm, at vi har indgået en aftale, der er god for landbruget og samfundet. Det her er ikke en kritik af landbruget,« uddyber han over telefon.

Kritikken har stormet mod miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen denne uge. Først forskere, derefter De Konservative, har kritiseret, at ministeren har taget udgangspunkt i 2012 i stedet for nyere tal for kvælstofudviklingen.

Ikke bøde

»Landbruget skal ikke bøde for at ministerens beregninger er uklare,« slår den konservative partileder fast.

I vil altså ikke vil mindske gødskningsniveauet?

»Nej. Vi står bag pakken. Det vil jeg meget gerne slå fast. Vi står bag den landbrugsaftale, fordi den er god for landbruget og Danmark. Ved siden af det, så er der nogle miljøting, hvor vi har en stærk formodning om, at der er nogle tal, der er opstillet på en måde, så vi ikke har fået et retvisende billede,« siger Søren Pape Poulsen.

De Konservative vil konkret nu bede miljøministeren om at foreslå miljøtiltag, der kan sikre, at kvælstofregnskabet går i plus, indtil den intelligente miljøregulering rulles ud fra 2017-18.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle