Samson Agro forhandles nu af J. Hundahl

Maskinforretningen J. Hundahl skal forhandle Samson Agro maskiner fra i dag.

Maskinforretningen J. Hundahl, der har afdelinger i Thisted og Skive, har påbegyndt forhandling af Samson Agro-maskiner fra i dag, 19. februar 2016.

Samson Agro er meget glad for denne nye mulighed for samarbejde.

»Vi ser frem til et frugtbart samarbejde med J. Hundahl, der har stor kendskab til de professionelle kunder i deres område,« siger Torben Larsen, salgs- og marketingchef hos Samson Agro.

»Det vil styrke salget af Samson Agro vogne og redskaber i Nordvestjylland,« supplerer Søren Hansen, sælger hos Samson Agro.

Trods den faldende afregningspris på mælk og svinekød, oplever Samson Agro et tilfredsstillende salg i Danmark.

»Det er især vores PG II serie af gyllevogne, det nye fuldhydrauliske hjultræk (HWD) og vores nye SD tallerkennedfælder, kunderne viser interesse for,« forklarer Søren Hansen.

J. Hundahl ser også frem til samarbejdet

Indehaverne af J. Hundahl Søren og Erik Hundahl ser ligeledes frem til samarbejdet med Samson Agro.

»Årsagen til, vi har valgt Samson Agro, er blandt andet kvaliteten på produkterne, og den seriøse opbakning, vi ved, der er fra deres side,« siger Søren Hundahl.

»Det er vigtig for os, at de produkter, vi har i sortimentet, er kvalitet, samt at service-opfølgning er i top, når der opstår problemer af en eller anden art,« understreger Erik Hundahl og fortsætter:

»Vi har været godt tilfreds med det produkt, vi har arbejdet med før, men med den omstrukturering, der skete med hele forhandlernettet og ophør med forhandling igennem MI, stod vi lidt på sidelinjen.«

J. Hundahl har åbent hus i Thisted afdelingen i weekenden den 26.-27. februar, og vil allerede her vise maskinerne frem for interesserede.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.