Dobbelt gødning i små majssåmaskiner

Väderstads mindste Tempo-majssåmaskiner får nu dobbelt så meget plads til gødning, men holder sig stadig under tre meter i bredden.

Tempo R 4- og Tempo R 6-majssåmaskinerne fra Väderstad kan fra i år have dobbelt så meget gødning med ad gangen. Således rummer deres nydesignede gødningstank nu 1200 liter. Det betyder, at der bliver længere tid imellem opfyldningerne og dermed en større kapacitet over dagen.

Tempo R-modellerne har fast ramme uden foldning, og de to modeller er som navnet angiver på henholdsvis fire og seks rækker.

Også selve nedfældningen af gødningen sker på en ny måde via skiveskærsorganer, der er designet specielt til små rækkeafstande. Derudover kan gødningsdybden justeres i otte trin med en centimeters spring. Den maksimale gødningsdybde er ti centimeter og skiveskæret udmærker sig blandt andet ved at det flytter mindre jord end den traditionelle nedfælderkniv, skriver Väderstad i en pressemeddelelse. Nedfælderkniven tilbydes dog fortsat.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.