Gyllekøling mindsker spaltetemperatur minimalt

Spaltegulvets temperatur påvirkes marginalt af gyllekøling, viser undersøgelse fra VSP. Det er gode nyheder for pattegrisene, der ofte dør af underafkøling.

I farestierne kan gyllekøling potentielt have indvirkning på pattegrisenes overlevelse, fordi underafkøling er en hyppig årsag til pattegrisedødelighed.

Med det i baghovedet har Videncenter for Svineproduktion undersøgt gyllekølingens effekt på spaltegulvets temperatur i farestierne.

Forskel på 0,7 grader

Den gennemsnitlige temperatur på spaltegulvet var lavere, når der blev anvendt gyllekøling, men den største forskel var blot 0,7 grader koldere i stier med gyllekøling i forhold til de stier, hvor der ikke blev benyttet gyllekøling.

»Der blev fra temperaturfølerne ud for pattegrisehulen registreret en forskel på spaltegulvets temperatur på i gennemsnit 0,7 °C i periode 1, mens der i periode 2 blev målt en ubetydelig forskel. Forskellen mellem de to perioder var forårsaget af en lavere temperatur af gylle og spaltegulv i periode 2 i stierne uden gyllekøling, mens temperaturen af gylle og spaltegulv var ens i de to perioder i stierne med gyllekøling. Der blev kun målt temperatur af spaltegulv ud for krybbe i den anden periode, men også her blev der registreret en ubetydelig temperaturforskel på 0,2 °C,« siger Michael Holm og Rikke Koch Hansen, der står bag undersøgelsen.

De konkluderer, at den fundne effekt på ned til 0,7 grader koldere spaltegulv har marginal betydning for pattegrisenes overlevelse.

Faktaboks

Forsøg

  • Målinger foretaget i november-december 2014 og februar-april 2015.
  • Temperaturen ud for hulen viste en forskel på 0,7 grader i første periode og en ubetydelig forskel i anden periode.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle