Ny hæder til Pöttinger

Den østrigske producent, Pöttinger, har opnået guldmedalje i Polen for de nye Impress rundballepressere.

Den nye serie af rundballepressere fra Pöttinger, Impress-serien, blev vist første gang på Agritechnica i Hannover sidste år. Nu har rundballepresserne netop modtaget en guldmedalje under den polske landbrugsmesse, Polagra Premiery.

På messen modtog Pottinger prisen af den polske landbrugsminister, Jacek Bogucki.

Pöttinger producerer versioner med og uden wrapper, begge med betegnelsen Impress, hvor udstyrsmodellerne bliver differentieret med betegnelsen Master og Pro. Der bliver produceret flere typer med både fast og variabelt kammer.

Pöttinger Impress 125 F er en fastkammerpresser op til 125 cm i diameter. Med variabelt kammer fås to modeller, henholdsvis Pöttinger Impress 155 VC og Pöttinger Impress 185 VC med en diameter på 155 og 185 cm.

Som østrigerne siger, har man med nyheden for første gang opnået »snittevognskvalitet i en rundballepresser«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.