Specialproduktion er guldet i dansk landbrug

Der er specialafgrøder og driftsgrene, der år efter år har bedre økonomi og større stabilitet end dem, der satser på bulk.

Tusindvis af landmænd har en ganske god indtjening, selv midt i erhvervets dybeste krise i årtier. Mens både konventionel svine- og mælkeproduktion er voldsomt udfordret, leveres der inden vor visse specialområder år efter år bedre resultater, større økonomisk stabilitet og høere afkastningsgrad (forrentning af den investerede kapital.) Det er for eksempel inden for frøavl, melkartofler, roer, pelsdyravl og blandt heltidsøkologer. Det viser beregninger, Seges har foretaget for LandbrugsAvisen. Det er også almindelig kendt, at pelsdyravlere selv i dårlige år har en markant bedre indtjening end kolleger med svin og mælkeproduktion. Kendetegnende for disse succes-brancher er, at landmænd og virksomheder selv styrer afsætningen. Frøfirmaer og melfabrikker sikrer, at produktionen ikke bliver større end der er afsætning for, og mejerier lukker for tilgang af økologer, hvis afsætningen svigter.

Tabte især på kød og mælk

I sidste uge kunne Jyske Bank offentliggøre et regnskab, der viste at banken i 2015 tabte 367 mio. kr. på landbrug. Heraf var 58 procent tab på kvægbrug og 32 procent var tab på svineproducenter. 90 procent af tabet lå altså på de cirka 6.000 landbrug der kun udgør lidt over halvdelen af de 11.000 heltidsbedrifter.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges, bekræfter tendensen og vurderer at mælke- og svineproducenter 80 procent af de cirka 1.600 landbrug, der er kriseramt og 1.000 landbrug der er direkte konkurstruede.

Bedre afkast

En oversigt fra Seges med resultater for mere end 750 planteavlsbedrifter over 100 hektar (2011-2014) viser, at bedrifter, der har stivelseskartofler i gennemsnit, opnår en afkastningsgrad på 3,6 procent. For roedyrkere er det 2,3 procent, for frøavlere 2,1 procent og for øvrige planteavlere 1,6 procent. De, der dyrker stivelseskartofler, har altså en mere end dobbelt så høj forrentning af de penge, de har investeret i landbruget som dem, der ikke har specialafgrøder. Roedyrkere og frøavlere ligger også højere end gennemsnittet.

Bedrifterne, der i undersøgelsen er kaldt specialiserede, har mindst 10 procent af arealet med specialproduktet.

Økologi klarer sig bedre

På husdyrområdet ser man en tilsvarende tendens som for planteavl. Økologiske bedrifter har bedre afkastningsgrad end konventionelle. For eksempel tjente en økologisk mælkeproducent i 2014 i gennemsnit 109.773 kr. mere end en konventionel mælkeproducent, målt på driftsresultat. Og det var ikke bare i 2014, det var bedre. I seks års gennemsnit (2009-2014) var resultatet 162.353 kr. bedre end hos den konventionelle, viser tal fra Seges. Ser man på den aktuelle afregningspris for mælk, er forskellen endnu større. William S. Andersen, specialkonsulent hos Seges, forventer, at forskellen mellem driftsresultaterne hos økologer og konventionelle vil blive endnu større. For mens økotillægget i 2014 var 55 øre pr. kg EKM, var det i 2015 87 øre, og nu i 2016 er det 122 øre pr. kg EKM.

På svinekødsområdet har økologerne ligget foran de konventionelle det meste af tiden siden 2004 viser tal fra Seges. Og ifølge Danmarks Statistik lå afkastningsgraden for økologiske svin markant højere end for konventionelle i tre ud af fire år fra 2011 til 2014.

»Og forskellen er kun blevet større siden,« fastslår William S. Andersen.

Mink bedre trods dyk

Mink tikker ind over driftsgrene med højest afkast. Afkastningsgraden lå fra 2011 til 2014 fra 2,5 til 17,3 - i snit 11,7. Det gennemsnit skal der en del elendige år til at få ned på niveau med afkastningsgraden for mælk og svin. Malkebesætninger havde i samme periode en afkastningsgrad på 1,8 til 3,2, mens svinebesætninger lå på 1,2 til 3,9. Gennemsnittet var 2,4 for begge driftsgrene. Minkavlerne forrentede altså deres investering fem gange så godt som for svine- og kvægbrugere i perioden, og selv det dårligste af årene forrentede minkavlerne deres investeringer bedre, end hvad kvæg- og svinebrugerne gjorde i gennemsnit over alle fire år.

Faktaboks

Så mange

  • 2.958 frøavlere
  • 1.375 pelsdyravlere
  • 1.285 roedyrkere
  • 731 melkartoffelavlere
  • 618 heltids-økologer

Kilde: Statistikbanken 2014

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle