Bergmann udvider serie af præcise spredere

Bergmann udvider sit program af universalspredere.

Den tyske producent af spredere, Bergmann, har netop udvidet programmet af universalspredere med en ny model, Bergmann TSW 5210 W, hvor W’etv står for Wiegung, altså vejning. Som standard har den nemlig et ifølge producenten meget nøjagtigt vejesystem.

Som ekstraudstyr kan nyheden udstyres med Isobus-styring.

TSW universalsprederne fra Bergmann kendetegnes ved deres alsidighed og høje udnyttelsesgrad. TSW sprederne i størrelser op til 34 kubikmeter kan sprede en mangfoldig pallette af materialer - dybstrøelse, kompost, fiberfraktion, fjerkrægødning, slam, kalk, osv.

TSW sprederne, kan blandt andet udstyres med kørselsafhængig dosering, vægt og GPS styret tildeling. GPS styringen vil kunne udnyttes ved eksempelvis spredning af kalk.

Universalsprederne kan kombineres med Vario veksellads-systemet. Med Vario systemet kan der eksempelvis kombineres med en bundkædekasse til grovfoder.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.