Melkartofler: Godt for landmænd og Danmark

750 kartoffelavlere, en mia. kg kartofler og en værdi på 1,5 mia. kr.

Danmarks 751 melkartoffelavlere har god grund til at gnide sig i hænderne. De har i mange år tjent gode penge på deres kartofler til mel og pulver. Betydeligt mere end planteavlere med korn- og rapssædskifter. Det viser tal fra Seges og fra kartoffelmelsfabrikkerne.

I sidste uge viste et Business Tjek 2014 fra kartoffelmelsfabrikken i Brande, at 15 repræsentativt udvalgte avlere i gennemsnit fik udbetalt 29.321 kr. pr. hektar. Dækningsbidraget var 20.352 kr. Når alt, hvad der bimler og bamler af maskinomkostninger, løn, ejeraflønning, jordleje og afskrivninger, er trukket fra, var årets resultat 8.144 kr. pr. hektar. Også afskrivninger på de leveringsrettigheder, der skal til for at levere kartofler til fabrikkerne. En del af successen er nemlig, at man ikke bare frit kan producere, men at produktionens størrelse er planlagt.

Resultatet for melkartofler er dermed flere gange højere, end hvad de fleste andre driftsgrene kan levere. Til sammenligning var dækningsbidrag 1 for vinterhvede cirka 5.200 kr. pr. hektar, og det er endda før maskinomkostningerne er trukket fra.

Tal fra Seges underbygger, at det går kartoffelavlerne godt. I en oversigt over mere end 750 planteavlsbedrifter over 100 hektar (2011-2014) klarer de, der dyrker melkartofler, sig bedre end andre. I snit forrenter de den investerede kapital på bedriften dobbelt så godt (3,6 procent) som landbrug, der ikke har specialafgrøder (1,6 procent.) Og det er selv om det for de fleste kun er i en mindre del af markerne, der vokser melkartofler. Resultaterne er også mere stabile. I snit havde 15 procent af melkartoffelavlerne en negativ afkastningsgrad, hvor det for ikke specialiserede planteavlere var tre gange så mange, nemlig 45 procent.

Rådgivning vil forbedre

Selv om det går godt med produktionen af melkartofler, arbejder fabrikkerne på at gøre det bedre gennem gratis rådgivning til avlerne. Enten gennem rådgivere ansat af fabrikken eller landboforeningsrådgivere, som fabrikken betaler.

Ifølge Jørgen Bæk, adm. direktør på kartoffelmelsfabrikken i Brande, er målet at hæve bunden og sikre god økonomi, så der fortsat er avlere.

Gårdejer har længe haft gård til salg - nu lejer han ud til kommende køber 18. oktober · 12:01

”Når det gælder afgrødevalg, er det eneste, jeg tror på i længden, penge,” siger han.

Målet er højere udbytte og stivelsesprocent, og det sidste gavner også fabrikken.

”Hvis vi kan hæve stivelsesprocenten fra 19 til 20, skal vi håndtere fem procent færre kartofler,” forklarer han.

En mia. kg kartofler

Det samlede areal med kartofler, der bliver til stivelse, pulver og lignende, var i 2014 20.000 hektar. Der blev høstet lige knap 500 hkg pr. hektar, altså en mia. kg kartofler, og avlerne fik udbetalt 625 mio. kr. i alt. Men efter kartoffelmelsfabrikkerne forvandlede kartoflerne til mel, pulver og granulater og restprodukter, blev de solgt for næsten 1,5 mia. kr.

Det er KMC, der har salgskontorer flere steder i verden og sælger i 80 lande, som med en omsætning på 1,1 mia. kr. sælger størstedelen. Fabrikken AKV-langholt sælger for cirka 250 mio. kr. gennem salgsselskabet Cargill, der sælger kartoffelmelsprodukter for flere andre fabrikker i udlandet. Dertil kommer, at fabrikkerne sælger restprodukter for cirka 80 mio. kr.

Mere om temaet

Faktaboks

Serie: Der kan tjenes penge

  • Den konventionelle svine- og mælkeproduktion skaber job og valuta til Danmark, men landmændene tjener ringe. Landmænd med specialproduktioner tjener år efter år langt bedre.
  • Læs i denne uge om melkartoffelavlerne og i de følgende uger om minkavlere, frøavlere og heltidsøkologer.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu