Sansynligheden er forsvindende lille
Det korte svar er nej, og jeg tør godt stå inde for, at ingen får sig en overraskelse på grund af den måde, vi arbejder med pesticider på i dag, når de anvendes på den måde, de er godkendt til.
Vi er et sted, hvor myndighederne faktisk har løst problemet, fordi procedurerne er strammet op. I de snart 40 år, jeg har arbejdet med pesticider, er der sket meget. Dengang skulle Landbrugsministeriets Giftnævn godkende pesticiderne, som blev vurderet på den akutte giftighed.
Heldigvis blev opgaven på et tidspunkt lagt over til Miljøstyrelsen, og så begyndte man at kigge på, om stoffet var udvaskeligt. I dag bliver et middel kun godkendt, hvis det ikke vasker ud af rodzonen i koncentrationer over grænseværdien, når det udvaskes. Grænseværdien blev oprindeligt sat som den mindste værdi, man kunne måle, og den er ikke sat efter, hvor giftigt midlet er.
Myndighederne har også etableret et pesticid-varslingssystem, hvor man på marker måler, om der udvaskes godkendte pesticider til planternes rodzoner. Sker det, tages godkendelsen op til revision.
Hvis vandboringerne ikke er lavet rigtigt, kan der ske en nedsivning af pesticider til grundvandet. Så opstår de såkaldte punktkildeforureninger, men alt i alt er sandsynligheden for, at man kan finde skadelige pesticider i det vand, der indvendes til drikkevand, forsvindende lille.
Carl Åge Pedersen, chefkonsulent, Sehes Planter & Miljø
Regelret brug kan også give problemer
Overordnet set er pesticiderne vores helt store problem i forhold til grundvandet, og i øjeblikket finder man en koncentration af pesticider over grænseværdien i 5 pct. af drikkevandsboringerne i Danmark, omkring 400 i alt.
Pesticiderne stammer fra en lang række kilder og skyldes ikke blot et enkelt erhverv, men landbruget kan, ligesom blandt andre villaejere, ikke fraskrive sig et ansvar.
Den regelrette anvendelse af pesticider kan faktisk godt give problemer under uheldige omstændigheder. Typisk ved regnskyl umiddelbart efter udbringning af pesticider. Sker det, kan selv det mest grundvandsvenlige pesticid blive skyllet ned via sprækketransport og kan sive 2-3 meter ned i timen under uheldige omstændigheder. Vi har heldigvis fået udfaset en række stoffer, men tæt på boringer er der stadig risiko for forurening af grundvandet for eksempel med glyphosat. Det er ikke specielt farligt i forhold til andre pesticider, men problemet er bare, at der bruges så meget af det, derfor er sandsynligheden for at støde på det i grundvandet så meget større. Vejen frem er i mine øjne ikke at forbyde flere pesticider men at se på, hvordan vi formindsker muligheden for, at de havner i grundvandet. Det gør vi først og fremmest ved at beskytte områder tæt på boringer ordentligt. Det er nogle forholdsvis små arealer, der er tale om, og med den beskyttelse vil vi kunne fjerne en meget stor del af den forurening, vi ser i dag.
Claus Vangsgård, konsulent, vand og miljø i Danva.
