Minkskind hiver guld hjem år efter år

Der er kun 1.578 minkavlere i Danmark. Alligevel står de for omkring otte-ti procent af den samlede danske landbrugseksport. Ikke mindre end 11 mia. kr. rundede eksporten af minkskind sidste år.

Men hvad nytter det, at man hiver milliarder af eksportkroner hjem, hvis økonomien skranter på farmen?

Hvis ikke minavlerne selv tjener penge, er det hele lidt lige meget. I hvert fald set med landmandens øjne.

Men bare rolig. Det gør de. Tjener penge altså. Faktisk er minkavl den mest rentable form for landbrug i Danmark.

For mens landets mange plante-, mælke- og svineproducenter ikke skal regne med mere end lige under to procent i årlig forrentning af deres investering i gennemsnit over en årrække, så er minkavlerne decideret gået i udbrud.

Lige godt otte procent får en minkavler i årlig forrentning af sin investerede kapital. Til sammenligning får en planteavler, mælke- og svineproducent henholdsvis 1,8, 1,7 og 1,7 procent.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, hvor minkavl tikker ind som en klar nummer ét, når man ser på forrentningen af den investerede kapital.

Fem gange forrentning

I de syv år 2008-2014 forrentede en minkavler sin kapital med mellem 0,0 og 17,3 procent. I gennemsnit var forrentningen hele 8,3 procent. Det er næsten fem gange større forrentning end plante-, mælke- og svineproduktion.

Kun to gange var minkavlernes forrentning under to procent. Og fire gange var forrentningen to-cifret med en top på 17,3 procent i 2012, da satte prisen på danske minkskind en foreløbig rekord og dansede lystigt omkring 500 og 600 kr. i gennemsnit på Kopenhagen Furs pelsauktioner.

Og netop ordene ’danske skind’ og ’Kopenhagen Fur’ er en stor del af forklaringen på det danske minkeventyr.

Tal fra Kopenhagen Fur viser nemlig, at danske minkskind i gennemsnit altid opnår en højere pris end udenlandske skind.

»Merprisen for danske skind har de seneste 10 år været mindst 10 procent. Og i perioder med lave skindpriser har merprisen typisk været på mellem 20 og helt op til 40 procent. For når prisen falder, stiger efterspørgslen på de bedste skind, og det er de danske,« siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitet og forfatter til den netop udkomne bog »Den danske pelssektor.«

»Kvaliteten af de danske skind er markant højere end udenlandske. Det skyldes målrettet avlsarbejde, hvor minkavlerne konstant tilpasser produktionen ud fra kundernes behov. Dertil kommer god rådgivning og forskning samt adgang til at købe godt og frisk foder.«

Stærkt auktionshus

At danske skind er dyrere end udenlandske er en ting. Noget andet er det niveau, skindprisen opnår. Der mener Henning Otte Hansen også, at de danske avlere selv har en stor andel.

For det er ikke tilfældigt, at der gang på gang kommer hundredvis af kinesiske opkøbere og byder på Kopenhagen Furs fem årlige auktioner.

»Kopenhagen Fur har vist en markant evne til at tiltrække både skind og opkøbere fra hele verden. Man har bygget Kopenhagen Fur op til et stort og stærkt auktionshus, hvor det både er værd at komme som køber og sælger,« siger Henning Otte Hansen.

Godt salgsarbejde

Det er heller ikke uden betydning, at Kopenhagen Fur har et kontor med 15 ansatte i Beijing i Kina, eller at der åbner en kinesisk restaurant og er kinesisk personale i receptionen, hver gang der er auktion hos Kopenhagen Fur.

»Pelsavlerne har forstået at stimulere forbruget og at skabe gode relationer til vigtige nøglepersoner i hele minkbranchen. At opbygge et personligt netværk og sociale relationer til både avlere, opkøbere og butikskæder er meget progressivt og effektivt. Det er simpelthen salgsarbejde, når det er bedst,« siger Henning Otte Hansen.

Det seneste halve års lave skindpriser og mange fund af sygdommen plasmacytose på danske minkfarme bør derfor heller ikke slå avlerne ud af kurs, for som pelsavlernes formand Tage Pedersen sagde i LandbrugsAvisen forrige uge:

»Vi er ikke en branche, der generelt er i økonomisk klemme.«