Af Eric Vesterlund, Haderslev
En flittig, dygtig, pligtopfyldende og meget engageret medarbejder ville ikke blive fyret i en større dansk virksomhed, fordi der (måske) er blevet begået en mindre fodfejl. Her ville der højst blive tale om en irettesættelse, og med en fornuftig samtale ville alt falde på plads igen.
Det var med en vis undren jeg så, at De Konservative stemte ja for landbrugspakken og samtidig - sammen med rød blok - krævede, at ministeren, der serverede pakken, skulle fyres. I øvrigt en landbrugspakke som forskere og andre vise folk er uenige om rigtigheden af. Senest har forskere fra Københavns Universitet erkendt, at der har været fejl i beregningerne.
Handlingen fra De Konservative ligner en ren personforfølgelse og manglende forståelse for overhovedet at ville tale om problemstillingen eller søge frem til en forsoning. Selv den gode Søren Pape ville ikke sidde i samme stue som Eva Kjer Hansen – usmageligt.
Når vi ser tilbage på De Konservatives storhedstid med Poul Schlüter i spidsen, tror jeg næppe, at denne personforfølgelse havde fundet sted. Poul Schlüter var manden, der i en årrække med smidighed og samarbejdsvilje fik Folketinget til at fungere, og problemer blev løst med fornuftige og gode dialoger. Mindre fejltagelser blev klaret uden »halshugning«. Nu ser vi frem til, at »De Småborgerlige Konservative« efter dette forløb forhåbentlig ikke deltager i Folketinget efter næste valg. »De Konservatives evner for politik er ikke store«, som Børsens fornuftige chefredaktør, Anders Krab-Johansen, formulerede det i Deadline.
