Prisfald sender Arla-mælkepris i nyt lavpunkt

Kun lige akkurat over 2 kroner bliver mælkeprisen i april, melder Arla.

Arlas mælkepris mærker på ingen måde foråret, men sendes fra 1. april ned i et nærmest dybfrossent leje. Den nye acontopris for konventionel mælk vil blive 2,036 kr. pr. kg, melder mejeriselskabet.

Derimod fastholdes den samlede acontopris for økologisk mælk, idet økotillægget atter hæves til nu 129,5 øre, og dermed 3,33 kr. pr. øre.

»Den fortsatte vækst i mælkeproduktionen i Europa påvirker balancen mellem udbud og efterspørgsel på konventionel mælk yderligere. Det fortsætter med at lægge pres på priserne på industriprodukter og ost, hvilket også påvirker andre markeder,« skriver mejeriselskabet i en meddelelse.

Formelt set bliver noteringen sænket med en eurocent, melder Arla. Når den danske pris altså falder fra 2,11 kr. pr. kg til 2,036 kr. pr. kg skyldes det valutakurserne, der justeres, når marts måned er omme.

Pløjefri og økolog: "Udbytterne er øget"Mark 2. december · 13:29

Dermed bliver den igangværende krise for de danske og europæiske mælkeproducenter altså yderligere forværret.

Mælkeprisen gik ind i nytåret på 218,4 kr. pr. kg, men blev hurtigt sat ned til 2,11 kr. pr. kg.

Det kommer efter et 2015, der på ingen mådeheller var et jubelår. På intet tidspunkt har mælkeprisen i form af Arlas acontopris i 2015 eller 2015 været over 2,35 kr. Dette niveau er under, hvad de fleste mælkeproducenter har i omkostninger, og gør dem helt afhængige af yderligere finansiering fra banken.

 

Emneord

Arla mælkepris

Fakta

• Fedtværdien er 21,35 kroner pr. kilo, og proteinværdien er 34,16 kroner pr. kilo

• Forventet efterbetaling og renten for 2016 er 7,6 øre og forventet konsolidering er 9,5 øre

• Økotillæget er 129,5 øre

• Arlaprisen er 221,3 øre pr. kilo konventionel mælk og 350,9 øre pr. kilo økologisk mælk

Vær opmærksom på, at den endelige valutakurs først kendes , når marts måned er omme.

Valutaomregningskursen er gennemsnittet af den faktiske kurs otte kvartaler bagud.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu