Frøavlere tjener bare mere end gennemsnittet

Hvis man vil høste store udbytter i frø, skal man ligge nær kysten. Skuer man ud over europakortet, kan det derfor ikke undre, at en stor del af Europas frøproduktion ligger i Danmark, der har en stor konkurrencefordel i sin kystnærhed. Ser man på økonomien i frøavlen, der jo i sidste ende afhænger af verdensmarkedsprisen, kan det heller ikke undre, at danske landmænd har taget frøproduktionen til sig.

Tal fra Seges, Danmarks Statistik, Patriotisk Selskab og DLF-Trifolium viser entydigt, at frøavl lønner sig bedre end almindelig kornproduktion.

Bedre forrentning

En oversigt fra Seges med resultater for mere end 750 planteavlsbedrifter over 100 hektar (2011-2014) viser, at bedrifter der har frø opnår en forrentning af den investerede kapital, der er en halv gang større end for planteavlere, der ikke har frøafgrøder. Og ikke nok med det, de har også en mere stabil økonomi med et højere bundniveau. For mens næsten hver anden planteavler havde negativt afkast, gjaldt det kun hver sjette frøavler, der havde frøafgrøder i mindst 10 procent af arealet.

Bedst på toptyve

Patriotisk Selskabs toptyve over DB2 i afgrøderne fra 2014 bekræfter tendensen. I den ligger græs-, kløver- og havefrøafgrøder på de første syv pladser, mens vinterhvede kommer ind på en 12. plads. Guld, sølv og bronze går til hvidkløver, engrapgræs og spinatfrø med DB2 på 9.000-10.000 kr. pr. hektar. Der er et godt stykke vej ned til hvedens knap 4.000 kr. pr. hektar. Sådan er tendensen hvert år.

DLF-Trifolium, verdens største eksportør af markfrø, regner også på avlernes økonomi hvert år. I 2014 gav markfrø-afgrøderne i gennemsnit et DB1 på 10.506 kr. pr. hektar. Hvede gav 5.283 kr. i snit. Mange frøafgrøder ligger dog ikke på gennemsnitsjord men på bedre jord. Frøafgrøderne var dog stadig bedre, for på god kornjord gav hvede 6.174 kr. i snit. DB1 tager højde for stykomkostninger, men ikke maskinomkostninger som varierer meget fra avler til avler.

Set over fem år fra 2009 til 2013 lå DB1 for græs- og kløverfrø i gennemsnit 63 procent over hvede generelt og 25 procent over hvede på god kornjord.

Spinatfrø, som altså indtager tredjepladsen i patrioternes toptyve, er den eneste havefrøafgrøde, der er stor nok til at lave statistik på. Generelt er havefrø dog en god forretning, hvis afgrøden lykkes. Mens markfrø tegnes på kontrakt uden fast kilopris, aftaler havefrøfirmaerne en kilopris med avlerne allerede, når de tegner kontrakt. Dermed er der kun usikkerhed på udbyttet og ikke på prisen.

Har investeret i forskning

Thor G. Kofoed, formand for Landbrug & Fødevarers frøsektion, peger på flere årsager til, at frøavlerne har bedre økonomi end andre planteavlere.

»Danskerne har forsket mere i frøavl og fået højere udbytter med lavere input, end landmænd i konkurrerende lande har,« siger han.

Det har givet en stabil produktion og loyale frøavlere, der holder fast, hvor avlere i udlandet ofte springer fra frøavlen, når kornprisen er høj.

»Derfor har vi taget markedsandele i markfrø og især i havefrø de sidste 25 år,« siger han.

Han peger også på, at det gavner den danske frøproduktion, at DLF-Trifolium er en markedsleder, som qua sin størrelse er prisdannende. Endelig mener han, at dansk frø har et godt ry internationalt.

»Når de køber dansk frø, er der ingen lusk i posen, så ved de, hvad de får,« siger Thor G. Kofoed.

Endelig peger han på, at det danske klima egner sig fortrinligt til frøavl, når det gælder daglængde og kystnærhed, som øger udbyttet markant for mange arter.

»Det er også afgørende for, at vi kan høste høje udbytter og få en god økonomi,« siger han.