Dyrlæge: Gør alt for at slippe for plasmacytose

Vær opmærksom på ethvert tegn på plasmacytose, lyder det fra hollandsk dyrlæge med 25 års erfaring med mink og 17 år som minkdyrlæge.

Selv de hollandske minkavlere, der opnår de allerbedste resultater, ville ønske, at de ikke havde plasmacytose på minkfarmen. For det er både dyrt og meget hårdt arbejde at få gode resultater på en smittet farme.«

Sådan siger den hollandske dyrlæge, Haiko Koenen, fra Pecon BV, der er et af de største hollandske dyrlægehuse og arbejder i flere lande. Selv har han arbejdet med mink i 25 år og heraf som dyrlæge i 17 år.

Han beundrer den danska indsats og den kollektive kamp mod plasmacytose i Danmark. Det fortalte han på et seminar på Skindudstillingen i Herning arrangeret af Skovbjerg Animal Welfare, der blandt andet har udviklet registreringssystemet FarmLog.

»I Holland tabte vi kampen mod plasmacytose for 10-15 år siden. Vi havde ingen regulering, og der var ikke penge fra en fælles kasse til at bekæmpe sygdommen. Derfor har omkring 95 procent af de hollandske minkfarme i dag plasmacytose. Og vi bliver aldrig fri for sygdommen igen,« siger Haiko Koenen.

Han råder til, at man gør alt, hvad der er muligt for at komme af med sygdommen, og at man er opmærksom på ethvert tegn, der kan tyde på plasmacytose, for at få bugt med sygdommen inden den spreder sig på farmen og videre til nabofarme.

»Vi ved, at sygdommen kan overleve mere end 25 år i jorden. Derfor overrasker det mig, at danske minkavlere lader så mange komme ind på deres farme, som potentielt kan sprede smitten.«

»Også spredning med dyr skal man være opmærksom på. Både ræve, fugle, mus, fluer og lopper kan sprede plasmacytose. For eksempel har jeg set ræve klatre over to meter høje hegn,« siger Haiko Koenen.

En anden kilde til spredning fra jord er alt, der har haft kontakt med jorden - herunder også værktøj og handsker, som man taber, og mink der slipper ud af burene.

»Alt, der har haft kontakt med jorden, skal desinficeres, inden det tages i brug igen, og dyrene skal som minimum isoleres og gerne aflives,« siger han.

Blodprøve: Fem kr. pr. stk.

Ud over især at påvirke minkfarmenes økonomi gennem ringere skindkvalitet og færre hvalpe giver sygdommen også mere arbejde, for eksempel når der før pelsning skal sorteres tæver og hanner fra til det følgende år.

»Om efteråret udvælger minkavlerne først hanner og tæver efter kvalitet, avlsresultat og størrelse. Derpå blodprøver de 40 til 50 procent flere dyr, end de skal bruge. Blodprøvningen er en ELISA-test, og svaret kommer efter et par dage.«

»Når vi resultatet af prøverne er kommet, vælger avlerne de dyr, der har færrest antistoffer mod plasmacytose og dermed er mindst påvirkede,« forklarer Haiko Koenen.

Ud over arbejdet med at tage testen koster en prøve 67 eurocent. Det svarer til cirka fem kr. pr. prøve.

300 farme er skræmmende

Da Haiko Koenen hører, at 300 af de 1.500 danske minkfarme er ramt af plasmacytose, bliver han meget overrasket:

»Det er skræmmende.«

»Jeg håber virkelig, at I vinder kampen mod plasmacytose. Sygdommen har så store konsekvenser for både økonomi og dyrevelfærd, at jeg vil råde jer til at gøre alt hvad I kan for at komme af med sygdommen igen. Også selvom kampen er kostbar.«

»Alt andet er for dyrt,« siger Haiko Koenen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle