»Landmænd skal have større fokus på kostprisen«

Hvorfor argumenterer L&F for masseproduktion og at sikre »råvaregrundlaget«, når landmænd ikke tjener på det?

»Vi understøtter alt det, landmænd producerer, vi er ikke smagsdommere over den enkelte produktion. Til syvende og sidst må markedet bestemme. Mælk og kød er stærkt udfordret lige nu, men det fylder meget i landbruget og har været en vigtig indtægtskilde i mange år. Det er produkter, der også fremover er efterspørgsel på, så hvorfor ikke producere det i Danmark?«

Skal landbruget producere mælk og kød for samfundets skyld?

»Landmænd skal først og fremmest tjene penge. Intet andet er holdbart. Og det skal være gode penge, så de har noget at stå imod med, når priserne falder, eller de bliver ramt af dårligt vejr eller sygdomme. Vores risiko er meget større, end hvis man laver plastickasser. De har kun marked og valuta at tage højde for. Vi har også den biologiske og klimatiske risiko. Når vi nævner råvareforsyning, er det, fordi landbrugsproduktionen gavner forretningen Danmark. Hvis politikerne vil have, at Danmark skal have noget at leve af, spiller landbruget en vigtig rolle. Ellers forsvinder produktionen før eller siden.«

Økonomien er dårlig, producerer landbruget det rigtige?

»I diskussionen, om hvor elendigt det er, glemmer vi den store gruppe landmænd, der har tjent gode penge og har en fornuftig forrentning af egenkapital og en fornuftig overskudsgrad. Men vi er i lavkonjunktur med lave korn-, mælke- og svinepriser lige nu, der udfordrer indtjeningen for gennemsnitslandmanden stærkt. Det forværres af, at Danmark er et højomkostningsland.

Skal man overhovedet producere bulkvarer som svinekød og mælk i et højomkostningsland?

»Vi skal producere det, markedet efterspørger, og som er lønsomt. Vi har noget unikt at bygge på med vores ejerstruktur i andelsselskaberne. Den er med til at værdiforøge til gavn for landmanden.«

Danske landmænd kender præcis antal grise pr. årsso. Amerikanske kender præcis prisen på foder. Satser rådgivningen for meget på effektivisering og for lidt på at tjene penge?

»Jeg vil ikke udelukke, at vi har haft for megen volumensyge. Vi skal være fokuseret på lønsomheden og dækningsbidraget. Rådgivningen har til dels ændret fokus. Den fokuserer mere på ledelse end før. Seges udvikler også nye værktøjer. Man kan høste rigtig mange informationer med gps, registrering af udbytter og forbrug af det ene og de andet. Med databehandling vil det kunne bruges til at gøre tingene bedre. Nye værktøjer kan være med til at have bedre styr på kost- og salgsprisen, og om det kan betale sig at producere de sidste grise, de sidste kg mælk eller det sidste halve ton hvede. I en større koncern sidder der mange folk med forskellige funktioner, de er godt inde i. Et landbrug er en minikoncern, hvor landmænd sidder med det hele. Derfor er der god brug for værktøjer, der hjælper med at stille skarpt på, hvad der skal til for at tjene penge. I fremtiden tror jeg, at andelsselskaberne, der kender forbrugerne og nye tendenser ude i verden, i endnu højere grad vil få landmændene til at producere lige præcis de varer, der giver en bedre pris og sikrer afsætningen.

Har der ikke været tendens til at rynke på næsen af nicher?

»Det kan godt være. Det er også tit gået galt for nicher. Derfor er der måske et mantra om, at det er prøvet. Sådan er det også i andre erhverv. Det er svært at starte noget nyt op og lykkes med det. Sådan er det bare. Vores andelsselskaber har forstået at forædle og skabe værdi for landmændene, og det gør de stadig. For mange vil det rigtige være at koncentrere sig om bedriften og lade andelsselskaberne klare afsætningen. Sådan er det jo også for kartoffelmel, frø og mink, hvor det går godt. Jeg ved også, at det i nogle tilfælde er en parameter for kreditværdigheden, at man afsætter til et af de store andelsselskaber, så man har en sikker aftager.«

Hvad gør du selv?

»Vi driver vores landbrug i driftsfællesskab med to naboer. Samarbejdet giver en optimering på udgiftssiden, så vi kan investere i ny teknologi. Den nye teknologi fører til bedre udbytter og økonomi. Vi har også prøvet med nicher, der ikke gik, og tabt penge på et æbleprojekt. Supermarkederne ville ikke betale merpris for danske æbler. Nu er vi med i et projekt »Tasting Denmark«, der sælger fødevarer fra små producenter. Men det er ikke nemt, skulle jeg hilse at sige. Uanset om du sælger til specialforretninger, restauranter eller supermarkedet, betyder prisen enormt meget. Niche er ikke bare lig med høje indtægter. Man opdager, hvor vigtigt det er at rationalisere og strukturere, så prisen kommer ned.«

Hvad er dit råd til landmænd, der vil tjene penge?

»De skal have styr på deres fremstillingsomkostninger og alliere sig med dygtige rådgivere og sparringspartnere. Desværre går de fleste rådgivningskroner til bistand med skemaer, hvilket er helt uproduktivt. Og så tror jeg, at man som landmand skal være opmærksom på, hvad man selv er dygtig til, og hvad andre skal hjælpe en med. Sidst men ikke mindst skal man tænke på, hvem der skal forarbejde og sælge ens råvarer.

Faktaboks

Sagen kort:

  • »Det lyder tit fra landbruget selv, at man skal producere for at sikre råvareforsyningen og job på slagterier og mejerier. Men det kan ikke være landbrugets pligt at holde andre beskæftiget. De må først sørge for, at de selv har en god økonomi.« Sådan lød det for nylig fra rådgiver Per Kristensen, Patriotisk Selskab.
  • Samtidig har LandbrugsAvisens serie, om hvor der tjenes penge, vist, at der er sektorer inden for landbruget, hvor det går godt år efter år.
  • LandbrugsAvisen har spurgt viceformand Lars Hvidtfeldt, om Landbrug & Fødevarer gør det rigtige.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle