Et flertal i Folketinget har besluttet, at det skal være nemmere at udnytte den omfatttende bygningsmasse, der står ledig i landbruget.
Regeringen er sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative blevet enige om en ny planlov.
Ændringen betyder, at gamle gårde fremover kan få større værdi, lyder det fra Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer. I den nye planlov bliver det nemmere at konvertere nedlagte landbrugsbygninger til andre formål – ligesom retningslinjerne for etablering af boliger i det åbneland gøres mere fleksible. Det er et mål, som Landbrug & Fødevarer har presset hårdt på for at opnå i forbindelse med den nye planlov.
"Vi har jo en interesse i, at de mange tusinde kvadratmeter kan blive brugt til anden produktion eller værdiskabelse. Det giver både jobs, men tilføjer også værdi i bygningerne, så de kan komme til at se pænere," siger Lars Hvidtfeldt.
Vi skrev i LandbrugsAvisen for en måned siden, at udtjente bygninger kan være milliarder af kroner værd.
Lars Hvidtfeldt er dog stærkt ærgerlig over, at Det Grønne Danmarkskort - som den forrige regering indført - ikke afskaffes. Det betyder, at kommunerne nu skal til at indtegne områder med potentiel natur i kommuneplanen.
I planloven tilføres dog en bemærkning om, at det ikke skal medføre restriktioner for arealet, at det er en del af Det Grønne Danmarkskort. Det er dog ikke nok, lyder det fra Lars Hvidtfeldt.
"Vi har den erfaring, at når man begynder at tegne på et kort og planlægge, så afkaster det restriktioner. Vi har tidligere kaldt det en brændemærkning af arealerne," siger Lars Hvidtfeldt.
Han hæfter sig dog ved, at det er positivt, at Socialdemokraterne er med i aftalen. Partierne har tradition for at følge de politiske forlig, så det betyder, at en eventuelt kommende socialdemokratiskledet regering også vil skulle overholde kravet om ingen restriktioner. Det er dog noget, som Landbrug & Fødevarer vil holde skarpt øje med også bliver tilfældet.
"Den første landmand, der måtte få en afvisning eller restriktioner med henvisning til at der er en udpegning, det vil vi følge meget tæt og skarpt," siger Lars Hvidtfeldt.
Faktaboks
Ny planlov
Borgere og virksomheder vil i medfør af aftalen bl.a. kunne gøre følgende, uden at det kræver en landzonetilladelse:
- Anvende alle overflødiggjorte bygninger i landzone, herunder fx nedlagte mejerier og skoler, til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker (op til 250 m2), lager og kontorformål, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål samt én bolig.
- Udvide alle virksomheder, der er etableret i overflødiggjorte bygninger, med op til 500 m2
- Opføre erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger på alle landbrugsbedriftens ejendomme, mens de i dag alene kan opføres på den enkelte landbrugsejendom.
- Eksisterende dambrug skal ikke længere søge om landzonetilladelse til opførsel af erhvervsmæssigt nødvendigt mindre byggeri, men i stedet anmelde byggeriet til kommunen.
- Om- eller tilbygge helårshuse, op til 500 m2 mod i dag 250 m2
Ændring i høringsfrist
- Høringsfristerne for mindre indgribende kommunale planer nedsættes fra minimum 8 uger til minimum 4 uger. Kommunerne skal i det enkelte tilfælde vurdere, og der behov for en længere høring for at sikre en tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, herunder i forbindelse med ferie.
Nyt klagesystem
- Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på planområdet. Derfor etableres et nyt selvstændigt klagenævn sammensat af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd
Lettere at skilte i det åbne land
- Reglerne for skiltning i det åbne land gennemgås for at afklare, hvordan lokale erhverv og turistattraktioner kan synliggøres yderligere.
Retssikkerhed ved ekspropriationer
- Der foretages en undersøgelse af planlovens ekspropriationsbestemmelser med fokus på borgernes retssikkerhed ved ekspropriation.
