Nutrimin satser på Østeuropa

Mineralblandingsfirmaet Nutrimin ønsker med EuroTier at komme i kontakt med østeuropæiske kunder.

Nutrimin deltager for første gang på EuroTier, der slog dørene op i tirsdag og over de kommende dage forventes at blive besøgt af godt 140.000 mennesker.

Nogle af dem vil salgsdirektør Torben Nielsen fra Nutrimin gerne have forbi firmaets stand.

»Der er to grunde til, at vi er på EuroTier. Der kommer danske beslutningstagere på messen, og dem vil vi gerne møde. Men den primære bevæggrund med vores tilstedeværelse på EuroTier er, at vi gerne vil nå længere ud med vores produkter end bare det danske marked. På EuroTier går vi efter østeuropæiske kunder, hvor vi kan få direkte kontakt med slutbrugere og engros-kunder,« forklarer Torben Nielsen.

Han satser også på at komme i dialog med andre firmaer, der har råvarer på hylderne, som kan indgå i Nutrimins produkter.

Hvad har I opnået, når EuroTier slutter på fredag?

»Mit håb er, at vi har fået aftaler med 10 engrosfirmaer og 10 leverandører af råvarer,« siger Torben Nielsen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle