Indtil videre er der ikke dokumentation for effekten under danske forhold af at anvende meget omtalte amerikanske teknikker til snitning af majs.
Skal, skal ikke?
Det spørgsmål stiller mange mælkeproducenter sig forud for snitningen af silomajs, når det gælder den meget omtalte Shredlage eller den lignende teknik Fibertech, som mange maskinstationer tilbyder i år.
Forrige år var teknikkerne kun tilgængelige i meget begrænset omfang i Danmark, og 2015 var langtfra et typisk majsår. Her viste enkelte målinger foretaget af Seges Kvæg og lokale kvægbrugsrådgivninger ingen forskelle i aerob stabilitet mellem shredlage-snittet majs og traditionelt snittet majs.
»Vi har under danske forhold ikke dokumentation til at kunne gå ud og anbefale brugen af Shredlage og lignede teknikker. Men der er nogle interessante resultater fra officielle forsøg i USA, der gør det interessant at undersøge det i dansk sammenhæng,« forklarer teamleder Rudolf Thøgersen, Seges Kvæg.
Det vil ske i samarbejde med kvægbesætninger og tre kvægbrugsrådgivninger gennem test ude på bedrifterne af 2016-majsen. Derudover er der søgt midler til egentlige fodringforsøg på KFC i Foulum.
Vær obs på kerneknusning
En dansk undersøgelse af stivelsesudnyttelsen i 11 fynske besætninger med op til 12 kg tørstof i majs i rationen viste generelt meget små stivelsesmængder i gødningen. Undtagen i en enkelt besætning, hvor majsens snitlængde så til gengæld også var over 30 mm.
»Det tyder ikke på, at vi generelt har problemer med kerneknusningen i Danmark, men det skal så også siges, at der har været særligt fokus på kerneknusning på Fyn på grund af af den høje majsandel i rationen,« påpeger Rudolf Thøgersen.
Han understreger dog, at der altid bør være fokus på kerneknusningen, da der af og til ses problemer med effektiv kerneknusning også ved korte snitlængder. Det kan skyldes for eksempel slid eller overbelastning af snitteren.
Men teknikken bag Shredlage og Fibertech giver også mere struktur i majsen med en længere snitlængde og en rivning af de enkelte partikler.
»Det er vores synspunkt, at hvis græs udgør minimum 30-35 procent af grovfoderet, så vil man ikke mangle struktur i rationen og vil ikke kunne forvente at se en effekt af brugen af disse teknikker, hvad angår stuktur,« siger Rudolf Thøgersen.
