Ny rapport: Danske rammevilkår koster landbruget 6-7 mia. kr. årligt

En ny rapport fra CBS sætter nye tal på landbrugets rammevilkår, der slår tidligere beregninger i omfang.

Hvert eneste år koster det landbruget 6-7 mia. kr., at danske regler er skrappere end i vores nabolande, og så er der endda kun sammenlignet med det naboland, der har de næststrengeste krav efter Danmark, ikke med dem der har de bedste rammevilkår. Det viser en ny forskningsrapport fra lektor Troels Troelsen CBS.

I rapporten har han sammenlignet 53 landbrug i Danmark, Sverige, England og Nordtyskland.

Der er sat tal på både jordskatter, energi- og pesticidafgifter, dyrkningsindskrænkninger og miljøkrav for alle brug. Her beløber merudgiften i Danmark sig til 4-5 mia. kr. for det samlede landbrug.

Dertil kommer kapital- og likviditetstab. Det er den merudgift danske landmænd har, fordi cirka en fjerdedel af landbrugsjorden er købt til overpris i en periode som følge af, at der var krav om at eje en vis andel af jorden, hvis man skulle have husdyrhold. Her beløber merudgiften sig til cirka 1,5 mia. kr. årlig baseret på en merpris på 25.000 kr. pr. hektar.

Endelig mangler en halv til en hel mia. kr. i Danmark på grund af, at rammevilkår har reduceret det danske afgrødepotentiale.

936.000 kr. pr. svinebrug

Ser man på de enkelte bedrifttyper, vil et gennemsnitligt planteavlsbrug på 243 hektar være i snit 473.000 kr. ringere stillet end et svensk planteavlsbrug. Et gennemsnitligt slagtesvinebrug med 169 hektar og 332 DE vil være 936.000 kr. ringere stillet årligt end et tilsvarende i Tyskland, og et malkekvægbrug med 150 hektar og 292 DE vil være 223.000 kr. ringere stillet end et tilsvarende i Tyskland.

Set over perioden fra 1997 til 2016 svarer det til, at danske landbrug mangler 8-12 mio. kr. i forhold til tilsvarende landbrug i nabolande, påpeger Troels Troelsen.

»Hvis bare halvdelen af det, altså 5 mio. kr. var brugt til at reducere gælden, ville det svare til en besparelse på 200.000-400.000 kr. årligt, og det er ikke engang regnet med i de tal, vi har fremlagt,« siger han.

Behov for ny fremgangsmåde

Hos Landbrug & Fødevarer læser man rapporten med stor interesse.

»Det er meget interessant, at man ser på en så lang række af rammevilkår på en gang, det giver et glimrende billede af situationen,« siger områdedirektør for miljø, energi og EU, Niels Peter Nørring.

Han hæfter sig ved, at man stort set på alle undersøgte parametre står med de dårligste rammevilkår i Danmark.

»Det har både vores egne og andres analyser også allerede påpeget. Her kommer det på en ny måde, og viser, at der er et stort behov for at træffe politiske tiltag, der forbedrer vores rammevilkår og konkurrenceevne,« siger han.

De beregnede meromkostninger bygger på tal efter, at landbrugspakken med mere gødning er indfaset i 2017, men inden vandplanerne er udmøntet. Rapporten peger dog på at vandplanerne kan få vidtrækkende konsekvenser.

»Det viser, at politikerne skal tænke sig gevaldig godt om i fremtiden og kalder på et opgør med den fremgangsmåde, man tidligere har haft. Det er strengt nødvendigt at finde alternativer til dyrkningsrestriktioner,« siger Niels Peter Nørring.

Faktaboks

Ny rapport

  • Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne hedder en ny rapport fra CBS.
  • Bag rapporten står lektor Troels Troelsen, cand. oecon. CBS, Institut for produktions- og Erhvervsøkonomi.
  • Studiet er finansieret af Promilleafgiftsfonden og blev offentliggjort 2. august.
  • Projektet er et casestudie bygget op om 53 landbrugsbedrifter i fire lande.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle