Nye ejere af Landmad: Antallet af butikker er ikke vigtigt

De nye ejere af Landmad vil satse på ny salgsplatform. Det skriver Fødevarewatch.dk

Landmad er netop overtaget af ejerkredsen bag De 5 Gaarde, og nu gælder det om at få gennemgået produktporteføljen med et skarpt kommercielt blik og derefter få gang i brandet hurtigst muligt. 

Netop derfor er det vigtigt for de nye ejere hurtigst muligt at skabe en salgsplatform for Landmad, lyder det fra direktør i De 5 Gaarde, Claus Hviid, i et interview med FødevareWatch. 

Louises Dolmers plan var, at der skulle åbnes op mod 50 Landmadsbutikker i Danmark. Men det er altså ikke længere strategien.

"Jeg synes, det giver super god mening at have fysiske butikker. Det er et meget aktivt udstillingsvindue af brandet, men om der er én butik eller 50 butikker, er jeg ligeglad med. Jeg vil hellere lave ganske få butikker, som til gengæld er rigtig gode og kommercielt bæredygtige med nogle glade partnere i den anden ende," forklarer Claus Hviid.

Han understreger, at han har stor respekt for det arbejde, som Louise Dolmer, der stiftede og drev Landmad fra 2013 og frem til dets konkurs, har lagt i selskabet og særligt er lykkes med i forhold til brandets værdi.

Med den nye ejerkreds, der består af H.K.H Prins Joachim, Merete Bech Povlsen og Bent Tido Hannibal Wedell, bliver Claus Hviid daglig leder af Landmad, mens Louise Dolmer fortsætter som udvikler.

 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle