Nye pengemænd kan redde landbruget

»Inden for en radius på 20 kilometer er der 1.800 hektar og 3.000 køer til salg på større ejendomme, og det har der været længe. Så tanken er så: Hvordan kan køb finansieres, for det er der et brændende behov for.«

Sådan lyder det fra Bent Sørensen og Heinrich Lüllau, begge cheføkonomer hos LandboSyd. De mener, at der må nogle helt nye investorer på banen i dansk landbrug, hvis det skal have en fremtid.

LandbrugsAvisen har talt med dem.

Hvad er der galt med banker og realkredit?

»Der er ikke andet galt, end at det ikke kan lade sig gøre. Det er et godt system for dem, de vil låne penge til. Men de er pressede og landbrugsforskrækkede. Når de låner penge ud til landbruget, skal de reservere penge til egenkapital, og det er dyrt. Realkreditten vil også gerne hurtigt have gælden ned – ellers bliver det en meget høj bidragssats. De traditionelle måder at skabe ny kapital på er helt udtømt, derfor skal vi arbejde med at genetablere egenkapital. Private investorer har netop det, vi mangler.«

De skal vel også tjene penge?

»Selvfølgelig. Men hvis en investor investerer penge, han har, i jord, kan en forrentning på 1-2 procent plus værdistigningen være tilfredsstillende. Hvis en landmand selv investerer i jord, som skal finansieres af bank og realkredit, koster det 8 procent årligt, bl.a. fordi han ikke kan afskrive og skal købe og afdrage jorden for beskattede penge. Der er stor forskel på 2 og 8 procent.«

Hvorfor kan landmænd ikke selv finansiere, når de kunne før?

»I halvfemserne sparede de måske en halv mio. kr. op og lånte tre. Det ville svare til, at man sparer en mio. kr. op i dag og låner seks. Men hvad hjælper det, når en gård koster 50 mio. kr.? 20 procent af 50 mio. kr. er det ikke muligt at spare op. Tiden er ændret, og så må vi finde nye løsninger, man kan ikke længere finansiere på grund af udsigt til, at jordprisen stiger.«

Hvem skal de nye investorer så være?

»Vi skal kigge over en bred kam. Det kan være landmænd, der har solgt jord i udlandet og tjent på det. Det kan være dagligvarehandlen, og her er Rema, der har købt en andel af Gram Slot, et godt eksempel. Det kan også være slagterier og foderstoffirmaer, eller landmænd, der har solgt gården og skal investere pengene. Og det kan være landmandssønner og -døtre, der har tjent penge i andre erhverv. Eller arvinger, der ikke sælger gården, men bortforpagter den eller sætter den på aktier. Det vil nok være nogle, der har kærlighed til erhvervet. Men det er også vigtigt, at det bliver interessant for begge parter.«

Hvad med pensionskasserne?

»De har heldigvis startet modellen. Men AP-modellen involverer også banklån, så det er ikke så lige til, der er de samme barrierer. Samtidig stiller de ret høje krav til indtjening, så det holder kun, hvis de køber til meget lave priser. Modellen er også velegnet til at pulje mindre investorer.«

Hvad gør de investorer, I nævner, særlige?

»Hvis investorerne kommer og køber en ejendom, fordi de har penge, leverer de den nødvendige egenkapital. De har et mindre likviditetskrav end alternativ finansiering. Investoren skal også være fleksibel, så landbruget ikke dør, første gang der kommer en sygdom, eller at mælkeprisen falder 50 øre.« Særligt kan de, når ejendommen købes som helhed, også udleje løsøre. Derved skal man låne mindre til dyre bankrenter. De ser det mere langsigtet, fordi der på sigt kommer værdistigninger og muligheder for at udskyde skattebetalinger ved investeringer. Og så skal de selvfølgelig også være klar til at løbe en risiko. Det bliver mere en slags partnerskab. Man kan ikke handle med banken, men man kan handle med en investor.«

Hvad gør landmanden til gengæld?

»I forhold til det nuværende system må landmanden fraskrive sig værdistigningerne som kilde til egenkapital. Men landbruget skal give ham et afkast fra dag et. Landmanden bliver også tvunget til at samarbejde og drøfte investeringsønsker anderledes end i dag. Han bliver typisk også nødt til at adskille privatøkonomien, betale skat og opbygge noget pensionsopsparing.«

Ved investorerne nok om landbrug til at gå ind i det?

»Det kunne jo gå hen og blive mere udbredt, så de organiserer sig. Landbrugets rådgivere kan også udvikle rådgivning til investorer. Ligesom at landmænd kan være bange for at hoppe på en forkert investor, kan investorer være bange for at hoppe på en forkert landmand. Vi har et fantastisk materiale i veluddannede landmænd og landbrug i Danmark. Og det er da som rådgiver et spændende område at arbejde med partnerskaber og få det professionaliseret.«

Er landbrug en god investering?

»Ja, for den rette køber.«