Nyt magasin for fåreavlere på gaden i april

Nyt om Får er et nyt magasin skrevet af rådgivere og dyrlæger.

Nyt om Får udkommer for første gang i slutningen af april måned. Det er et fagligt magasin, som henvender sig bredt til fåreavlere, der søger inspiration til arbejdet med får og tekniske løsninger på dagligdagens udfordringer.

Det skriver Team Fårerådgivning i en pressemeddelelse.

Artiklerne er skrevet af rådgivere og dyrlæger, som er i daglig kontakt med fåreavlere. Magasinet er på 16 sider og udkommer 4 gange i 2016.

Det overvejes at øge det antal i 2017 og beslutningen herom afhænger af de reaktioner, som kommer fra læserne i løbet af året. Undersøgelse af læsernes vurderinger af det nye magasin indgår nemlig som en større aktivitet i et projekt, støttet af Fåreafgiftsfonden, som udgiverne af magasinet - Team Fårerådgivning - gennemfører i 2016.

Fåreavlere vil på forskellige måder blive inviteret til at bidrage med svar på spørgsmålet: Hvordan søger fåreavlere med forskellige interesser og besætningsstørrelse faglig information i dagens Danmark?

Ud fra svarene forventer Team Fårerådgivning at få en bedre pejling af, hvordan faglig viden fra fagpersoner, som formidles via blade, websitet og nyhedsmail bedre kan komme til at spilleille bedre sammen med fåreavleres egen erfaringsudveksling på sociale medier som Facebook og Fåredebatten.

Dermed give det Team Fårerådgivning et grundlag for at kunne gennemføre en række moderniseringer af den nuværende informationsformidling til fåreavlere, så den i højere grad passer til det nye mediebillede med stigende brug af sociale medier.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle