Aarhus Kommunes magistrat har i dag besluttet at anbefale sprøjteforbud for 11 landmænd i Beder-området. Landboformand ser frem til afklaring.
11 landmænd i Beder-området vil formentlig i november blive pålagt forbud af Aarhus Kommune mod at anvende, håndtere og opbevare sprøjtemidler på deres jord.
Det er den sandsynlige konsekvens af, at Aarhus Kommunes Magistrat i dag har besluttet at anbefale byrådet, at 11 landmænd i Beder-området skal pålægges sprøjteforbud af hensyn til beskyttelse af drikkevandet.
Med anbefalingen bakker Magistraten op om en tidligere indstilling fra Miljø- og Teknikudvalget. Hvis byrådet tiltræder anbefalingen på sit første møde i november, kan et påbud blive effektueret snart efter.
Løber ind i øretæve
Det betyder dog langt fra, at det sidste ord i sagen er sagt, understreger Jens Gammelgaard, formand for Odder-Skanderborg Landboforening.
Han forventer, at Landbrug & Fødevarer straks vil påklage et sprøjteforbud til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og at landbruget har en stærk sag.
»Efter vores vurdering holder kommunens argumenter for et sprøjteforbud slet ikke vand, tværtimod kører Aarhus Kommune direkte ind i en øretæve,« siger han.
Det bygger Jens Gammelgaard bl.a. på, at Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Seges har gennemgået hver enkelt af de 33 boringer, hvor Aarhus kommune hævder at have fundet godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter over grænseværdien.
Ikke 33 fund - men ét
Gennemgangen, som L&F og Seges har foretaget, viser, at i de 33 boringer er der i 31 tilfælde tale om forbudte eller regulerede stoffer.
I ét tilfælde har det ikke været muligt at genfinde en overskridelse i »Jupiter-databasen«. Og i bare én eneste boring er der konstateret fund af nedbrydningsprodukter fra et godkendt sprøjtemiddel over grænseværdien.
»Usandt«
»Det er simpelhen usandt, når kommunen skriver, at der er 33 forurenede boringer. Det drejer sig først og fremmest om midler, der ikke bruges mere. Men det kan ikke nytte, at kommunen optræder som en stat i staten,« siger Jens Gammelgaard.
»Vi har en Miljøstyrelse der godkender midler. Det er jeg tryg ved som landmand. Det bør kommunen også acceptere.«
Jens Gammelgaard er også fortrøstningsfuld ved, at Miljøstyrelsen er på vej med et udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, som ifølge Jens Gammelgaard anfægter Aarhus Kommunes fremgangsmåde.
Glad for afklaring
Alt i alt er Jens Gammelgaard godt tilfreds med, at en politisk afklaring af sagen med Magistratens anbefaling er rykket nærmere.
»Når der foreligger konkrete påbud, kan vi tage fat i dem og få indbragt dem for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det vil også være relevant at rejse erstatningskrav fra landmændene. De har været totalt låst i de snart fem år, der er gået, siden kommunen startede denne proces. Men man kan ikke holde folk hen på den nåde. Det er simpelthen ikke i orden,« siger Jens Gammelgaard.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Aarhus Kommunes Magistrat.
Faktaboks
Aarhus Kommunes magistrat består af: Borgmesteren, de fem rådmænd og yderligere tre magistratsmedlemmer.
De ni personer udgør tilsammen Magistraten, der er ansvarlig for den daglige ledelse af kommunen.
Venstres og Dansk Folkepartis rådmænd tog forbehold, da Magistraten i dag besluttede at bakke op om et sprøjteforbud til 11 landmænd i Bederområdet.
Byrådet i Aarhus behandler sagen 1. november.
Gennemføres sprøjteforbuddet,vil en anke til Miljø- og Fødevareklagenævnet få opsættende virkning for forbuddet.
