Nyt ulveangreb koster syv får livet

Fåreavler Jørgen Blazejewiczs landbrug Storålam mistede syv får natten til fredag.

Den vestjyske fårebestand har igen måttet lægge dyr til et ulveangreb, og natten til fredag gik det igen ud over fåreavler Jørgen Blazejewiczs landbrug Storålam.

"Natten til fredag fik vi så taget syv får ude ved Sandfær efter der i lang tid har været ro på. Dyrene ankom torsdag sidst på eftermiddagen og fredag morgen lå der syv døde.

Ved Sørvad hvor vi havde det seneste angreb for ca. en måned siden er der ikke sket noget i mellem tiden, det er vel ca. 4 km. øst for hvor der nu var angreb. Spændende om to strømførende tråde kan stoppe dette?,” skriver Jørgen Blazejewicz i en Facebook-opdatering.

Storålam manglede græs til fårene, da fårehyrderne efter vinterens stribe af ulveangreb havde flyttet mange af fårene væk fra naturpleje-områderne.

Den tilsyneladende længere tids ro hos den store flok får, der i midten af februar blev angrebet på en kløvergræsmark ved Sørvad, gjorde, at Storålam forsøgte at sende fårene tilbage til den nærliggende hede, blot fire kilometer fra det seneste angreb. Her var der endnu ikke sat el-tråde op. Det sker angiveligt først i starten af april.

Fårene er i løbet af weekenden flyttet væk fra heden ved Sandfær Plantage.

Jørgen Blazejewiczs landbrug Storålam består af cirka 4.000 får og lam, der laver naturpleje og slagtes til kød. Han har indtil det nye angrebmistet 27 får til dokumenterede og formodede ulveangreb siden oktober. Indtil nu har han kunnet få erstatning fra Naturstyrelsen, hvis en ulv tog hans får. Nu er erstatningen afhængig af, at han ulvesikrer sine hegn.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle