Op mod 200.000 liter pis bliver til øl

I forbindelse med dette års Roskilde Festival bliver der indsamlet urin, der skal gøde maltbygmarker.

Urin fra Roskildefestivallens mere end 100.000 gæster vil i dagene fra 27. juni til 4. juli i år blive opsamlet i særlige gylletanke, som derefter vil blive spredt ud som gødning på sjællandske maltbygmarker.

Går alt efter planen, vil gæster på Roskilde Festival 2017 kunne drikke øl, som de selv har leveret gødningen til.

Det er Landbrug & Fødevare, der har valgt at gå ind i dette bæredygtighedskoncept sammen med Roskilde Festival og kaldt det "Beercycling". 

Der regnes med, at markerne vil modtage et sted mellem 100.000 og 200.000 liter urin fra festivalen. 

Det er dog endnu ikke besluttet, hvem der skal producere øllen endnu - men allerede én producent har meldt sig på banen og synes det ville være en ære, at producere øllen. Hvem? Se det i ovenstående film.  

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle