Orbicon får ny direktør

Per Christensen bliver ny administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Orbicon, hvor han skal sikre og udvikle Orbicons position i markedet, herunder en yderligere internationalisering af virksomheden.

Rådgivningsvirksomheden Orbicon A/S, der er ejet af Hedeselskabet og arbejder med miljø, klimatilpasning, forsyning, arbejdsmiljø, infrastruktur, byggeri og renovering, skal have ny direktør.

Den tidligere adm. direktør Jesper Nybo Andersen har valgt at gå på pension efter mere end 16 år som øverste leder af Orbicon. Han har været 32 år i Hedeselskabet.

Den nye direktør er Per Christensen, der kommer fra en stilling som Executive Director i Rambøll, hvor han også var en del af direktionen i Rambøll Danmark.

Oprindeligt er han uddannet ingeniør og gennem næsten 20 år har han varetaget lederstillinger i virksomheder som COWI, Grontmij og Alectia. Sideløbende hermed har han løbende uddannet sig indenfor ledelse og forhandling.

Lars Johansson, bestyrelsesformand i Orbicon, forklarer, at den nye direktør skal have fokus på at sælge virksomhedens rådgivning i udlandet.

Per Christensen får første arbejdsdag den 1. september.

Orbicon A/S er et 100 procent ejet datterselskab af Hedeselskabet, der er en foreningsbaseret, erhvervsdrivende fond.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle