Formanden for pelsdyravlerne kommer med radikalt forslag på årsmøde.
"Vores organisationsstruktur er alt for kompleks."
Sådan lød det fra Tage Pedersen, formand for pelsdyravlerne, på foreningens årsmøde fredag i Herning.
"Vi har landboforeningerne, vi har familielandbruget, vi har foreninger for de enkelte produktionsgrene og sektorer, vi har Seges, vi har de store rådgivningscentre rundt om i landet, vi har de store virksomheder, vi har leverandørforeninger til nogle af virksomhederne, og vi har selvfølgelig Landbrug & Fødevarer. Nå ja, og så har vi på flere områder også de mere alternative foreninger, som også gerne vil repræsentere de samme, nemlig landmændene,” sagde Tage Pedersen.
Han pegede på, at der til syvende og sidst kun er én, som det hele handler om, og det er landmanden, der bærer rundt på et unødigt stort bjerg af omkostninger.
”Der må i sagens natur ske masser af unødigt og ineffektivt dobbeltarbejde. Der opstår uvægerligt subkulturer, hvor organisationens eller egen succes bliver vigtigere, end at gøre landmanden rigere i morgen, end han er i dag."
"Og ikke nok med det, så må vi også fra tid til anden finde os i, at diverse af disse aktører skal profilere sig indbyrdes, og somme tider til direkte skade for os,” sagde han og fortsatte:
”Ja, jeg er ude med riven her, og jeg dømmer nok også meget hårdt, men nogen skal jo turde tage fat i et emne, som vi alle sammen inden for landbruget bør se at få gjort noget ved.”
Blankt papir
Derpå skitserede han det, der ville være hans ønskestruktur, hvis han skulle skitsere den på et blankt stykke papir:
”Jeg vil godt give mit meget rå og unuancerede bud på en struktur. Vi har i det faglige spor og i interessevaretagelsen brug for fem sektororganisationer. Det er en for kvæg, en for svin, en for fjerkræ, en for mink og en for planteavl.”
Paraplyorganisation koordinerer
”Oven på disse har vi så en paraplyorganisation, der samler, koordinerer og fremmer de fælles interesser. Landboforeninger og så videre lukkes ned. Seges forbliver som central faglig enhed i regi af den fælles paraplyorganisation, og alle rådgivningscentrene, som er landmandsejede fusioneres ind i én samlet landsdækkende enhed med Seges som centrum, og selvfølgelig stadig med en række regionale kontorer.”
”De store landmandsejede virksomheder, altså for eksempel DC, Arla, DLF og Kopenhagen Fur inddrages i den fælles struktur via de fem sektororganisationer, som jeg nævnte. Så enkelt kan det gøres,” sagde Tage Pedersen.
”Så er bolden givet op, og jeg håber, at vi i landbruget hver især og sammen kan se ud over vores egen lille næsetip og få rykket ved det her.”
