Pesticidmøde ramt af protestskilte

Miljøaktivister har har sat skilte op omkring Vestermølle Møllelaug op til debatmøde om pesticider og drikkevand mandag aften.

I protest mod et debatmøde om landbrugets brug af pesticider har lokale miljøaktivister hængt plakater op i området, skriver Århus Stiftstidende. 

Mødet er arrangeret af Vestermølle Møllelaug og Landboforening Odder-Skanderborg. Her vil et panel diskutere spørgsmålet om, "hvor farlige er de efterhånden meget få og små pesticidrester, der findes i grundvand sammenlignet med vores indtag af f.eks. køkkensalt og kaffe?,"  skriver arrangørerne i indbydelsen. 

Miljøaktivist Holger Øster Mortensen er kendt i lokalområdet.

"Aftenens program går ud på at bilde de fremmødte ind, at de pesticider, man bruger i landbruget, ikke er mere giftige end kaffe og bordsalt. Er det i orden, at bønderne således benytter et kommunalt støttet mødested for at udbrede løgne til folket," skriver han til avisen. 

Debatten vil forsøge at adskille følelser og fakta, skriver Møllelauget i sin indbydelse. Landbrugsavisen.dk dækker mødet.

Faktaboks

  • Panelet består af konsulent Claus Vangsgaard fra Danva, chefkonsulent Carl Åge Pedersen fra Seges og professor i miljøkemi Nina Cedergreen fra Københavns Universitet.
  • Arrangementet foregår mandag aften 18.30 i Laden på Vestermølle, Skanderborg. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle