Pilemarken gavner miljø og passer sig selv

Det var anderledes og spændende og så ud til at være en driftssikker afgrøde. Derfor plantede Torben Friis, Marslev, i 2009 12 af sine 50 hektar til med energipil. Nu glæder han sig over, at afkastet kommer.

»Jeg tilplantede alle hjørner og kiler og de stykker, hvor der var ringe høst efter en dårlig sommer. Det er typisk nær vandløbet og på sandet jord, så der kommer ikke en dråbe nitrat ud i vandløbet her,« siger han.

Noget af jorden er gammel havbund, og grundvandet er maks. to meter nede.

»Pilen bliver syv meter høj, så den kan sagtens løfte vand fra den dybde, og de mangler aldrig vand. Derfor er det en driftssikker afgrøde,« forklarer han.

12 ton pr. hektar

Energipilen høstes hvert andet år af Assens Fjernvarme, og ved den sidste høst nåede han op på 700 ton eller over 12 ton tørstof pr. hektar.

»Det udbytte var målet, og nu giver det overskud. Men jeg har lært, at der går nogle år, før pilen kommer op i udbytte, så det kræver lidt tålmodighed,« siger han.

Heldigvis er der også andre fordele ved pilen, som er svære at sætte tal på. Hvad er det værd, at de øvrige marker er der, hvor man høster bedst i korn og, at de er blevet mere regulære at arbejde med? Hvad er det værd, at rådyr og fasaner og andet vildt elsker at gemme sig i pilen?

»Som inkarneret jæger er der mange fordele ved at have pil. Jeg har fået fem såter ud af 50 hektar, og det nyder jeg,« siger han.

7-8 meter høje

Udfordringerne med energipil ligger mest i, at markerne bliver meget kraftige. Det kan være svært at sprøjte og sprede gødning, når planterne er syv til otte meter høje.

»Nu er de så store, at de hurtigt lukker af for ukrudt. En måned efter høst er de en meter høje, så ukrudt er ikke et problem længere. Gødningsmæssigt giver jeg 120 kg N pr. hektar som flydende gødning, som jeg spreder mellem planterne,« siger Torben Friis.

Sidste år var der meget fugtigt, og han nåede kun at give de 60 kg N. Alligevel nåede han det bedste udbytte hidtil.