Pis-øllen har fået navn

Navnet på den kommende Beercycling øl, der er lavet på tis, er blevet afgjort og er landet på ’Pisner’.

Landbrug & Fødevarer har nu afsløret hvad navnet på øllen, der er brygget på festivaltis, skal hedde: Pisner.

I sidste uge efterspurgte L&F på de sociale medier via en navne-udfordring, hvad navnet på den nye øl skulle være. Det førte til over 300 sms’er under radioprogrammet Go’morgen P3, og på L&F’s Facebookside gik budene på alt fra Gyldne Dråber, Golden Shower til Snabelsaft.

Forklaringen bag navneudfordringen var først og fremmest, at det var en sjov og moderne måde at få folk til at engagere sig for gødning og få en bedre forståelse af cirkulær økonomi.

»Vi er optaget af bæredygtighed, og det vil vi gerne vise på en sjov måde ved at putte vores værdier ud med humor, så folk kan interessere sig mere for det,« fortalte Karen Hækkerup i sidste uge til Landbrugsavisen.dk.

Nørrebro Bryghus er allerede i gang med at gøre øllen klar, og de forventer, at de første flasker står klar til maj.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle