Pløjefri dyrkning er populært - større end økoarealet

Danske landmænd praktiserer stadig mere dyrkning uden brug af plov. Således blev 284.522 hektar dyrket uden pløjning i 2015-16 sæsonen, viser data fra Danmarks Statistiks 2016-landbrugstælling.

Det svarer til 12,2 procent af det danske landbrugsareal i omdrift - altså den del af arealet, hvor der jævnligt skiftes til en anden afgrøde.

"Vi er særdeles tilfredse med den udvikling. For vi og de mange, der går op i miljøvenligt landbrug, ser store perspektiver i netop pløjefri dyrkning," siger Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), i en pressemeddelelse.

FRDK: Øget biodiversitet og mindre klimabelastning

Blandt andet fører pløjefri dyrkning til øget biodiversitet i agerlandet og de omkringliggende arealer, lyder det fra FRDK.

Når den pløjefri dyrkning desuden kombineres med efterafgrøder, får jorden øget sit indhold af kulstof, som kommer fra de store mængder CO2, der er udledt til atmosfæren, siger foreningen.

"Vi kan derfor præstere en produktion, som på flere efterspurgte områder er betydeligt bedre end de øvrige dyrkningssystemer," siger Henrik Terp.

Conservation Agriculture

Selvom det økologiske areal har sat danmarksrekord med 216.794 hektar i 2016, er det pløjefri areal 31 procent større.

Økologer kan også praktisere pløjefri dyrkning, men meget få gør det, fordi de er nødt til at pløje for at få bugt med besværligt ukrudt.

"Hos os er stadigt flere interesserede i at dyrke efter principperne i Conservation Agriculture, som er det ypperste dyrkningssystem."

"Systemet forener det bedste fra konventionelt og økologisk landbrug," mener Henrik Terp.

For de kommende generationer er det også vigtigt, at systemet øger jordens frugtbarhed og dermed sikrer den som fundament for fremtidens produktion af fødevarer.

Pænt areal med minimal jordforstyrrelse

Ved Danmarks Statistiks sommertælling 2016 blev der også spurgt ind til arealet med minimal jordforstyrrelse. Det vil sige arealer, hvor der praktiseres direkte såning uden forudgående jordbearbejdning, og hvor højst 50 procent af arealet bearbejdes ved såningen.

Dette areal var 31.860 hektar, hvilket svarer til 1,4 procent af arealet i omdrift.

"Mit klare indtryk er, at flere og flere landmænd prøver at dyrke deres jord med minimal forstyrrelse."

"De ved godt, at kraftig jordbearbejdning for de levende jordbundsorganismer svarer til, at der kører en bulldozer gennem et parcelhuskvarter," fastslår Henrik Terp.